Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TROLDE-SKJEMT.
Nogle Reisende, der skulde fra Nordlandet til
Sonderlandet, bleve midt paa Fjeldstrækningerne overfaldne af et saa
voldsomt Uveir med Hagl og Snefog, at de gik vild og vidsle
slet ikke, hvor de vare. Tilsidst kom de til en Bjergklöft;
der gik de ind saa langt de kunde, indtil de ikke mere
mærkede Uveiret, der rasede udenfor. Der sloge de sig til Ro,
skrabede Mos af Klipperne og tændte Ild for at varme sig.
.Da de bavde siddet en Tid og vare blevne varme af det
brændende Baal, kom de til at tale om, hvad man skulde nu
fornöie sig med, og de kunde ikke blive enige, thi nogle
vilde kvæde Andre-Rimer, men andre vilde synge Halgrim
Peturssons Passions-Psalmer. Længere inde i Bjergklöften
var der et kulsort og rædsomt Mörke, og nu da de stredes
om Rimerne og Psalmerne, hörte de at der blev sagt med
dyb Stemme, som kom fra Mörket: uGode ere Andre-Rimer,
men Halgrims Rimer vil jeg ikke.” Da begyndte de at kvæde
Andre-Rimer saa böit som de kunde; den Mand hed Björn,
som kvad tapprest, og saaledes gik det længe om Aftenen.
Da blev der sagt inde i Mörket: £tNu var det min Skjemt,
ikke min Kones Skjemt.” Da begyndte Mændene af al Magt
at synge et Vers af Passions-Psalmerne, og da det var til
Ende, sagde Slemmen: uNu var det min Kones Skjemt, nu
var del ei min Skjemt.” Efter en liden Stund blev der sagt
igjen: uVil du slikke min Spand til Lön, du Sang-Björn?”
Han sagde ja. Da blev der en umaadelig stor Spand, fuld
af Gröd, rakt frem af Mörket, og dermed fulgte en saa stor
Træske, at de alle tilsammen neppe kunde magte den. Gröden
smagte ret godt, og de spiste alle deraf, med Undtagelse af
een, som ikke vilde indlade sig derpaa. Derpaa lagde de sig
til at sove og sov vel og længe. Da de vaagnede Morgenen
efter, var Veiret blevet klart og smukt, og nu vilde de
fortsætte Reisen, men kunde paa ingen Maade faae den Mand
vakt, som ikke havde villet spise Groden. Da sagde en af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
