- Project Runeberg -  Antiquarisk tidsskrift / udg. af det Kongelige nordiske oldskrift-selskab / 1861-1863 /
261

(1845-1864)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

var blevet af. Amor reiste til Holar, og Barnets Moder
anmodede ham om at bringe Barnet igjen tilveie. Han var der
om Natten. I Nærheden af Gaarden ere mange smukke
Klipper, fuldkommen glatte og ligesom tilhuggede. Nu spurgte
Moderen Arnor om Morgenen efter Barnet; han svarede, at
han vidste vel, hvor det var, men det vilde være uden Nytte
at bringe det tilbage, thi det var blevet saa troldct af Alfer,
at det aldrig mere vilde kunne holde ud at være iblandt
Mennesker. Desto inderligere bad Moderen ham om at skaffe
hende Barnet. Han blev der den næste Nat. Om Morgenen
siger han til Konen, at han vilde kunne faae fat i Barnet,
men levende kom det ikke i hans Hænder. Moderen sagde,
at hun vilde hellere have Barnet som Lig, end at det var
hos Alfer. Nu blev han der den tredie Nat, og da gik han
hen til Klipperne og forlangte Barnet med kraflig Besværgelse;
da brast Klippen itu og en Kvinde kom ud med Barnet paa
Armen, men da han paany forlangte Barnet udleveret, slog
hun dets Hoved imod Klippen, saa at det gik istykker,
derpaa kastede hun Liget til Arnor, som tog derimod og bragte
Moderen det; men hun lönnede ham vel for hans Umage.

Engang bleve der sendte til Arnor tolv eller sexten
Svende fra Vesterland, som skulde tage Gaarden Sand op
med Arnor og alle Herligheder og före det altsammen
vester-paa, men de kunde ikke komme længere end til Floden, som
rinder nedenfor Gaarden, der gik de op og ned og mumlede:

«Arnor paa Sand,
træffe vil jeg dig,
længer ei jeg kan,
kom du til mig!”

Men Arnor kom ikke alligevel; og da han tilsidst kjedede
sig over disse Karies Mumien og Mudder, gik ban hen til
sin Kone og fik hos hende et rödt Slrömpeskafl; det gik han
med ud paa en Mödding og fyldte det der; derpaa stevnede
han Strömpeskaftet hen til Puslingerne og befalede dem at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:40:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/antiqdk/18611863/0267.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free