Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af Söen. Den Döde var iförl Kjole og Stovler og meget
prægtig klædt. Bonden förte Liget hjem til sig og lod det
begrave i Holt, hvor han sögte Kirke. Dette tildrog sig om
Vinteren, da der laae Sne og Is over hele Jorden. Noget
efter den Dödes Jordsættelse gik Bonden ud silde om Aftenen,
ved den Tid Köerne skulde malkes, men kom ikke ind igjen;
man sögte ham om Morgenen, og fandt at Sneen var heelt
nedlraadt og oprodel sönden for Gaarden. Markfloden, som
dengang löb östen af Hvamsleiren, var tilfrossen med stærk
Is, og derover kunde man forfölge Sporene sydpaa; derpaa
begyndte man at bemærke Blodsdraaber i Sporet. Dette
strakte sig heelt ned til Söen og der fandtes Bonden död,
han var meget sönderslidt og Ryggen knækket. Bonden blev
derefter begravet og gjorde ingen Meen. Men den af Söen
opdrevne flakkede omkring Nat og Dag, og var ikke videre
behagelig paa de Steder, hvor han holdt sig til, og intet
levende Væsen var sikkert for ham. Man kaldte ham Labbe.
Paa Grund af den Retning, som Markfloden paa den Tid
havde, laae Alfarveien gjennem en smal Klippesti, hvor kun
een ad Gangen kunde komme igjennem; paa dette Sted havde
Labbe taget sit Hovedophold og her foruroligede han de
Reisende, kastede Byrderne af Hestene og gjorde alslags
Fortræd; af denne Grund kunde Stien ikke passeres uden ved
höilys Dag og ikke uden af mange Folk ad Gangen, og
an-saae man dette selvfolgelig for den störste Plage. Præsten i
Holt, som altid havde de mest udmærkede Rideheste baade
med Hensyn til Hurtighed og Smidighed, red engang hjem
lil sig og skulde over Stien; men da han var midt paa Stien,
stod Hesten stille og var ikke til at bevæge til at gaae
længere fremad, indtil Præsien endelig blev kjed af det og gav
den et Snert over Örene, hvorved Hesten sprang mere end
en Favn höit op i Luften og slandsede ikke förend udenfor
Gaarden Holt; Præsten antog for vist, at Labbe havde slaaet
paa Stien, skjönt han var usynlig, og at Hesten havde sprunget
over ham. Sommeren derefter reiste Folk til Kjöbstaden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
