- Project Runeberg -  Antiquarisk tidsskrift / udg. af det Kongelige nordiske oldskrift-selskab / 1861-1863 /
270

(1845-1864)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

som de pleiede, og deriblandt Præsten Magnus i Hörgsland.
Præsten ble? noget tilbage, men de andre fortsatte Reisen,
indtil de kom til et Sted kaldet Hvam-Nup; der var Labbe
og kastede Byrderne af alle Hestene, og blev saaledes ved,
hvergang de sattes op paany, indtil Præsten kom. Han bad
da Folkene om at læsse Hestene endnu engang og sagde,
at Labbe vilde ikke forstyrre dem, saalænge han var hos
dem; efter at de havde læsset paa Hestene, befalede Præslen
dem at fortsætte Reisen indtil næste Holdested, som der var
i Nærheden; der skulde de vente paa ham indtil næste
Middag, men dersom han ikke var kommen til den Tid, skulde
de ikke vente længer. De droge derpaa fremad, men Præsten
blev tilbage hos Labbe, og de brödes og droges i Brydningen
ned i det Morads, som der var nedenfor, og der forsvandt
de ved den Forhöining, som nu kaldes ^Gravhöien”.
Hvorledes det end gik, saa kom Præsten til Folkene först næste
Formiddag, og var meget medtagen; han fortalte, at han havde
været i den störste Knibe med Labbe, hvortil den fornemste
Aarsag havde været den, at han havde været en stor Digter,
og de havde kæmpet paa Vers; i ti Sprog kvade de og da
var der dog endnu det Sprog tilbage, som Labbe kunde bedst,
men som Præsten kunde intet af; men dog var del lykkedes
at sænke ham der ned i Jorden, og da Labbe var kommen
saa dybt ned, at Issen var i lige Linie med Jorden, bad han
Præsten at sælle Foden paa hans Hoved til Afsked. Del
bavde han gjort, men skar först Skoremmene itu, og der
sank Labbe ned i Jorden med Skoen fast paa Hovedet, men
Præsten sörgede for at han ikke rörte sig efler den Tid.

PRÆSTEN OG BONDEN.

Der var engang en Præst, som var haard og overmodig
imod sin Menighed. En Bonde var der i Sognet, som aldrig
havde givel noget efter for Præsten; flere Gange havde de
været uenige, og Præsten havde altid maattet give efler.
Bonden var temmelig lil Aars, da denne Begivenhed tildrog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:40:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/antiqdk/18611863/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free