- Project Runeberg -  Antiquarisk tidsskrift / udg. af det Kongelige nordiske oldskrift-selskab / 1861-1863 /
277

(1845-1864)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

det förste Aar, uden at han saa nogen Leilighed til enten
at komme bort eller at overvinde dem. I sit Sind var han
meget mismodig, men lod sig ikke mærke med noget.

Om Efteraaret droge Hulemændene efter Sædvane ud
for at samle Faar paa Bjergene. De droge alle hen, med
Undtagelse af en, der blev tilbage hos Kvinderne. De toge
ogsaa Bondens Sön med. De gik vide Veie over store og
vilde Bjergegne og kom igjen med en uhyre Mængde Faar.
Der i Egnen er en lille Dal eller Jordfordybning, der kaldes
Vaabendalen, og der siger man at Hulemændene hvert Aar
paa en bestemt Dag have hvilet sig, da de vendte tilbage til
Hulen med Faarene. Som sædvanlig kom de ogsaa nu i
Vaabendalen og hvilede sig, idet de stak deres Vaaben ned
i Jorden, imedens de sov. Om Morgenen stode de op og
dreve Faarene hjem til Hulen, hvor de styrtede dem ned
igjennem Jordbullet, og Bondens Sön maatte bjelpe dem til
alt dette, hvad enten han vilde eller ei. Derefter sloge de
sig til Ro det övrige af Vinteren. Bondens Sön begyndte
nu at blive meget urolig, da han aldrig fandt nogen Leilighed
lil, hverken at undkomme eller beseire Hulemændene.
Saaledes forlöb Vinleren og Sommeren. Om Efteraaret, da de
skulde ud for al samle Faar, anstillede han sig syg og aldeles
udygtig lil at drage med dem, hvorfor han bad om at maatte
blive hjemme og passe paa Fruentimmerne. Dette fandt
Hulemændene mistænkeligt, men lode sig dog endelig bevæge
til al lade ham blive hjemme; dog sönderskare de Senerne
paa hans Been og lode ham paany sværge Ed paa, at han
ikke vilde bedrage dem. Derpaa droge de bort, men han
laa saarel, indtil Kvinderne havde lægt ham.

Nu troede han endelig al Leiligheden lil at overvinde
Hulemændene var kommen, og al dette kunde ske ved deres
Tilbagekomst. Han kröb allsaa en Nat bort fra Hulen, og
var saa heldig al finde en Hest nede ved Flodbredden;, paa
den Hest red ban lil Bygden. Derpaa sendte han Bud over
hele Egnen og stevnede enhver vaabenför Mand hen til sig,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:40:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/antiqdk/18611863/0283.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free