Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og sörge for Jordernes Vedligeholdelse. Da havde ingen reist
over Sprengisand i mange Aar og den ansaaes for ufremkommelig.
Men den næste Sommer, efter at Einar havde mistet Hesten,
fik ban del Indfald at ride nordpaa og netop over
Sprengisand. Einar kom da over Eyvind uforvarendes, da denne
var beskæftiget med at.lappe paa Hylten. Eyvind overgav
sig da villig og blev bunden, men Halla forsvarede sig med
en Jernspade, men blev dog tilsidst bunden. Der i en
Afkrog kjendte Einar Huden af den tabte Hest. Derefter förte
ban Eyvind og Ilalla bundne til Reykjahlid ved Myvatn, hvor
de bleve gjemle i nogen Tid, og alle kom godt udaf det med
Eyvind, men mindre med Halla, som var af en grusom og
ond Natur, især imod Börn og svage Folk. En Söndag om
Sommeren, da der blev holdt Gudstjeneste i Kirken paa
Reykjahlid, som er omgiven af Lavamasser paa alle Sider,
bad Eyvind om Tilladelse til at maatle overvære Gudstjenesten
og fik den, da ban syntes at være gudfrygtig, men Halla
bröd sig ikke om slige Ting. Eyvind satte sig i en Krog i
Kirken, og man troede, at han ikke behövede at bevogtes
under Gudstjenesten, skjönt to Mænd allid ellers passede paa
ham. Men imedens Præsten var ifærd med at tone Evangeliet
og alle saae paa Præsten, men ingen paa Eyvind, forsvandt
denne, og ingen tænkte paa at söge ham förend alt var forbi;
da var der kommen en Taage saa tyk at man saa ikke en
Haandbred fra sig, og denne Taage, som siden ved Myvatn
allid kaldes Eyvindstaage, varede i en hel Uge uafbrudt.
Eyvind fandtes ikke til Trods for al Sögen, men senere
fortalte han, a( han havde skjult sig i en Lavaklöfl ganske nær
ved Kirken, imedens man sögte paa del allerivrigste, og det
faldt ingen ind. Den paafölgende Vinter opholdt Eyvind sig
i Herdubreidtinde, hvor man endnu seer Levningerne af hans
Bolig, eller et Slags Indhegning af Stene, opfort paa Randen
af en Bjergklöft, ikke mere end en god Favu i Længden og
en halv i Breden. I Sledel for Mönning havde han Rygraden
af en Hest, hvor en Vidietrevle var trukken igjennem alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
