Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at en rask og vel klædt Mand ikke kunde taale dem. Han
sagde ogsaa, at han ikke vilde önske nogen, at han maatte
gjennemgaae alt det som han bavde lidt; at han ikke havde
en saa slem Fjende, at han vilde önske ham ben til de
vestlige Fjeldörkener, men til Östbjergene vilde han vise sin Ven.
Ogsaa skal Eyvind og Halla have faaet Börn i Fjeldlivet, og
bun have dræbt dem alle, men Eyvind kunde ikke taale at
komme hende nær under den Forretning. Især sörgede de
over Tabet af en Pige, noget over et Aar gammel, som de
bavde villet lade leve, men da kom der nogen der forfulgte
dem, og de kunde ikke faae hende hurtig nok med, saa at
Halla kastede bende ned af steile Klipper.
EVENTYR OM RING KONGESÖN.
Der var engang en Konge og en Dronning, som havde
en Sön ved Navn Ring og en Datter ved Navn Ingeborg.
Ring var ikke saa modig som Stormænds Sönner vare paa
den Tid, heller ikke var han övet i ridderlig Færd. Da han
var tolv Aar, red han engang ud i en Skov med sine Mænd
for at more sig. De rede længe, indtil de saae en Hind med
gyldne Ringe paa Hornene. Kongesönnen vilde fange Hinden,
og de forfulgte den derfor indtil de alle havde sprængt deres
Heste, og endelig faldt ogsaa Kongesönnens Hest död om.
Da kom der over dem en saa mörk Taage, at de ikke kunde
see Hinden; de vare da komne langt fra alle Menneskeboliger
og vilde vende om, men vare farne vild; de gik nu alle
tilsammen, först ligefrem, og endelig sagde enhver, at han gik
den rigtige Vei, og de skiltes derfor ad og gik hver ad sin
Kant. Kongesönnen var nu ogsaa vild og vandrede uden at
vide hvorhen, indtil han kom til en aaben Plads i Skoven,
ikke langt fra Havet. Der seer han at en Kvinde sidder
paa en Stol og en stor Tönde stod ved Siden af hende.
Kongesönnen gik hen til Kvinden og hilsede bende vel, og
hun gjengjældte vel hans Hilsen. Da saa han ned i Tönden,
og saa, at en overordentlig smuk Guldring laa paa dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
