Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
benytlet som Lægemiddel. Da Kongesönnen hörle delte, var
det hans höieste Önske at komme i Besiddelse af Æblet og
tænkle, at en bedre Ting vilde han aldrig kunne faae til
Kongedatteren. Han fortæller altsaa lil Kjöbmanden, hvor
magt-paaliggende det var for sig at erholde Æblel, og Kjöbmanden
gav ham det, rört af hans Bönner.
Nu traf alle Brödrene sammen paa det bestemte Sted
og fortalle nu iivad de havde oplevet. Den ældste tænker
nu, at han dog skal blive den förste for at see, hvordan
Kougedalteren levede, lager Kikkerteu frem og seer
derigjen-nem til Kongeborgen. Men hvad seer han! Kongedatteren
ligger i sin Seng, bleg og dödssyg; Kongen og Landets
ypperste Hövdinger staae omkring hendes Leie, indhyllede i
mörke Sorgeklæder og med sorgfuldt Sind, for al höre hendes
sidste Suk. Ved delte Syn blev Kongesönnen ude af sig selv
af Sorg, og fortæller strax lil sine Brödre bvad han har seet.
Disse bleve ogsaa betagne af Sorg og sagde, at de vilde
önske, at de aldrig havde reisl bort, saa havde de dog i del
Mindste kunnet lukke hendes Öine til. Midt i disse Klager
kom den mellemste Broder til at lænke paa Klædet og at de
dog kunde strax komme til hende; derpaa bredte han Klædet
ud og de steg alle derpaa; men del bævede sig op i Luften
og flöi med dem til Kongeborgen. Derpaa begave de sig
strax til Kongedatteren, og de Omkringslaaende fortalle dem,
at hun var lige ved at dö. Da huskede den yngste Broder
paa Æblet, og tænkte, at kunde det ikke gjöre Nytte nu, vilde
det aldrig gavne noget; han gaaer allsaa hen til Kongedatterens
Seng og lægger Æblet under hendes höire Arm, men slrax
var det som et nyt Liv gjennemslrömmede bende; hendes
Öine oplukkedes og hun begyndte at lale. Alle bleve nu
glade, baade over Kongedalleren og Kongesönnerne. Da hun
endelig var fuldkommen rask, blev der stævnet et stort Thing
og nu skulde Kongesönnerne fremvise hvad de havde bragt.
Den ældste visle först Kikkerten frem, og sagde, at den var
det störste Klenodi, thi dermed havde han seel Kongedatterens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
