- Project Runeberg -  Antiquarisk tidsskrift / udg. af det Kongelige nordiske oldskrift-selskab / 1861-1863 /
327

(1845-1864)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

om Nallen*, men han sagde, al ban ikke holdt meget af
Fremmede, og at hendes Komme ikke vilde blive til noget
Held. Hun bad ham da endnu inderligere og gav ham meget
Guld, hvorved den Gamle blev mildere og tillod hende at blive,
og saa var hun der om Natten. Hun fortæller nu all lil den
Gamle og beder ham om at staae sig bi for at hun kunde
finde Kongesönnen; men han sagde, at del var vanskeligl og
selv kunde han det ikke, men maaske kunde hans Broder
det, som boede langt derfra under den samme Bjergside, og
derhen skulde han selv vise Kongedatteren Yeien. Den næste
Morgen gik hun, hele Dagen langs med Bjergsiden, indtil
hun om Aftenen kom til en Hytte; der bankede hun paa
Dören, og da kom ud en gammel og slyg Mand, i sort Kappe
og med en bredskygget Hat paa Hovedet. Kongedatteren bad
ham om Nattely, men han svarede, at det vHde ikke blive
nogen til Baade at herberge hende. Hun bad ham da end
mere. og gav ham meget Guld; da blev den Gamle mildere
og fulgte hende ind. Der sad en Kvinde med Svöbelsebarn
paa Armen, men to andre Börn legede paa Gulvet. Kvinden
tog vel imod Kongedatteren, bad hende at sidde ned og talte
venlig med hende. De talle om Börnene, som Kongedatteren
fandt overmaade smukke. Kvinden var bedrövet over, at det
Drengebarn, som bun boldt paa, havde en Plel paa Öiel, men
hun vidste ikke, om den kunde gaae af eller ei. Kongedatteren
sagde, at det var en slor Skade for et saa smukt Barn. De
hörte saa op med at tale sammen, indtil Kvinden bad
Kongedatteren om at see efter Börnene, medens hun gik ud for at
lave Maden. Derpaa gik hun, men da Kongedatteren var ene
og holdt paa Drengen, faldt det hende ind, om hendes Taare,
som hun gjemte i Dugen, ikke havde den Natur at udsletle
Pletter paa andre Börns Öine end hendes egne. Hun löste
derpaa Knuden og berörte Barnes Öie med Dugens Hjörne,
men Pletten forsvandt strax. Da Kvinden kom ind igjen og
saa delte, blev bun meget glad og takkede Kongedatteren
inderlig derfor. Nu fortalte denne bele sin Sorg lil den gamle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:40:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/antiqdk/18611863/0333.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free