Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pisarros befaling, denne peruanske fyrsle var en
repræsentant for sit guldrige folk, der tiltrods for sine rigdomme
forsvandt af historien, den enkelte består heller ikke ved den
legemlige kraft, den giver aldrig sejeren og den gör aldrig
udslaget, vi vide, at de mægtige personligheder, som ved
sin magt have fat verdenshistorisk betydning, dels ikke have
udmærket sig ved legemlig krafi eller störrelse, dels ikke
gjort brug deraf, når de vare i besiddelse deraf, uden måske
ved meget få lejligheder, del er kun ånden, der regerer, vi
beböve kun at erindre om Napoleon, den lille mand, og
Evropa, den lille verdensdel, og Rom, den lille verdensdels
lille del.
forholdet imellem individ og folk går ikke jevnt
progressivi fremad.
en begavet mand kan have en gennemgribende virkning
på sin nation uden al denne udöver igen en tilsvarende eller
forholdsmæssig virkning på andre folk. her kommer det
meget an på menneskemassen, bele folket forstår enhver af
sine mænd. men når det er ringe i antal, så bæres sproget
ikke ud imellem andre folk. når sproget bæres af mange
millioner, så bliver det til verdenssprog og alle vil og må
lære det, fordi det bliver talt af mange og gennemlrænger
alt. bæres det kun af nogle få tusinder, så bryder man sig
ikke om det eller det kan ialfald ikke udöve nogen virkning
udenfor sig selv. det bliver kun genstand for filologiske
betragtninger.
med åndens virkninger holder sproget omtrent skridt.
at de to magler, England og Frankerige, i sproglig henseende
ligesom beherske den övrige civiliserede verden, ligger vel
for en del i disse landes menneskemængde, men dog især
deri, at de i den nyere tid have svunget sig höjest op i
industriel henseende, noget, som visselig er uadskilleligt fra
ånden, men dog hörer kun lil dens underordnede egenskaber,
som vi kalde klugl, opfindsomhed eller sådant noget, og er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
