Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ingen visdom eller kunst, ligesom induslri og cultur aldeles
ikke forudsætte hinanden eller fölges ad: (nogen »ærdeles böj
cultur tör man dog vel neppe tillægge denne mængde, hvor
industriel og practisk og hvor övet i mekanisk arbejde den
ellers kan være’ (Hauch, æsth. afb. p. 13). herved er disse
sprogs domination bleven til vane og bævd uden nogen
virkelig ret. ti ligesom de selv ere uorganiske, kaleidoskopiske
mosaiksprog, hvad der er tilfældet med alle romanske sprog
og det engelske med: således indeholde de heller ikke nær
så rige poetiske skalle som den gotiske sprogklasse,
formedelst denne hævd se vi også disse sprog, især fransk,
hævde sig overall, dels som diplomatikens sprog, dels som
hofsprog (i Rusland), dels som videnskabeligbedens sprog
(i Rusland), med deres græsk latinske udtryk trænge de ind
i alt hvad vi skrive ligesom en stovsvanger vind, deres
barbarismer opfylde dagbladenes kontorer, universiteternes sale,
damernes boudoirer, kobmændenes boulikker og tyveknægtenes
smuthuller, på den anden side se vi et stort sprog, som
det tydske, talt og skrevet af mange millioner mennesker og
ligesom alle gotiske sprog organisk i sin dannelse og
udvikling, men uden forholdsmæssig udbredelse og betydning, hvad
er årsagen hertil? den, at Frankerige og England fik förste
prioritet i civilisationens nyere udviklingsretning, de keltiske
folk målte vige og antage de romanske mosaiksprog, medens
den hårdnakkede Germaner forsvarede sin frihed og den
digteriske Nordbo tumlede sig på vikingetog og tilfredsstillede
med kampsvulmende bryst sin længsel efler det blomsterrige
syden: de kom ikke hurtig nok i velten. derfor blev sproget
mere ubenyllet og derfor ere vi aglerud.
at undersöge sprogets oprindelse har man ofte forsögt.
de dybsindigste granskere have anstrengl sig på dette problem
uden at have gjort mere end hvad enhver anden kan göre.
men hvad enten vi antage, at mennesket igennem en dyrisk
potens er kommen i besiddelse af sprogel:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
