Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
quum prorepserunt primis animalia terris
mutum et turpe pecus........
donec verba quibus voces sensusque nolarent
nominaque invenere........Hor. »at. 1, 3, 99,
eller vi fölge skriflen og antage, at sprogets rigdomme ere
med ét blevne oplukkede for mennesket, en virkelig tryllehal,
gentonende af musik og sang og i kraft af ordets plastiske
idealitet vrimlende af underfulde former: så stemme dog alle
fra den allerældste fortid nedarvede sproglige minder deri
overens, at folkene i deres barndom, forsåvidt vi ere
berettigede lil således at betegne de ældste tider i historisk
betydning, udtrykte sig i poesi, man betegnede digtekunstens
guddommelighed, man anerkendte skönbeden derved, at man
troede, at den var gudernes sprog, i fortidens mulm ranet af
dem fra dunkle magter, de ældste mennesker stode i
umiddelbar berörelse med guderne, deres ophav: de bleve skabte
af dem, fostrede af dem og de lærte sproget af dem, og
dette sprog var poesi, kun enkelte udvalgte mennesker have
noget tilbage af de ældste menneskers primitive natur og
deres tale er digt. poesien er det ældste og altså også det
det mest plastiske udtryk, fordi den er del umiddelbare, naive
og barnlige, for menneskets ånd. fra skönheden ere vi
ud-sprungne, poesien er derfor også den inderligste og mest
pålidelige udtalelse af et folks karakter eller nationalitet, et
mærkværdigt fænomen er det også, at de allerældste
digtninger, eller de allerældste skriftlige udlryk for ånden
fremstille sig for os i en sådan form, at mange ikke uden al
grund anse dem for monstre og uopnåede af de senere
slægter, skönt vi nu vel ikke dele denne anskuelse, så se
vi dog ingen egentlig begyndelse, mennesket springer med
ét ud i kunstens potens, ligesom Minerva sprang fuldruslet
frem af Jupiters boved. hvorfor ere alle overgangstrin, alle
de barnlige forsög ödelagte? eller existerede der ingen
sådanne? oplukkedes åndens hal på engang for de udvalgte?
jeg skal senere ben komme hertil igen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
