Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
råden skolastik midt i en åndelig livsudvikling. bvor ofte se
vi ikke ordene: (naturdigter, natursanger, folkedigter,
folkeviser9? hvorfor så ikke også (naturviser7 ? eller hvem uden
den vilde sangfugl er den relte tnatursanger’? men så må
fuglen jo også være (folkesanger7, ti den synger jo for cfolket’,
som bor ude på landet og adskilt fra stædernes höjvise
befolkning. inddelingen er urigtig, fordi den er bygget på en
falsk grundvold, den er skadelig, fordi den giver folk en falsk
idé om sagen. bevis for urigtigheden af denne inddeling er
det som ved enhver anden skönhed: når vi have en virkelig
og ægte sködhed for os, så tie vi stille, alt det lærde vrövl
forstummer, mon Grækerne have tænkt over, om den coiske
Venus lignede en attisk eller en ionisk kvinde? og have vi
ikke hundrede og atter hundrede digte, som vi nyde som
skönheder, uden at bryde os om enten de ere <folkepoesi7
eller (kunstpoesi7? disse såkaldte (folkedigte7 have dog, hvis
vi betragte sagen nöjere, ingen virkelig særegenbed fremfor
alle andre digte uden at de ere af ubekendte forfattere og fra
en ældre tid — de ere mere eller mindre simple og mange
endog ligeså kunstlede som nogen. dette cfolke7væsen skriver
sig dels fra Tydskland, dels fra Frankerige, da man i fölelsen
af egen fordærvelse endelig fandt på at söge hvile og kraft i
(folkets7 mere ufordærvede natur, men man betænkte ikke, at
man var jo selv folket — ti hvad ere vi, når vi ikke ere af
folkel? og idet man var så nådig at ville benytte disse sagn
og sange, erklærede man med det samme tfolket7 for en
lavere menneskehed, og derved opkom de tydske navne
(volks-thumlich7, (volksthumlichkeit7 o. s. v. vel kunde man med nogen
föje kalde den for (folkedigter7, som digter i en folkedialekt.
men for det förste er en folkedialekt et fra en ældre og
ædlere sprogform degraderet tungemål, som ved hjelp af
lærdom og dannelse bör hæves lil sin egentlige ret og betydning
og drages ind under skönhedens begreb, for del andet er
den en virkelig folkedigter, som opfatter og gengiver folkenes
inderste og kæreste tanker så fyldigt og forståligt, at de
Jfl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
