- Project Runeberg -  Antiquarisk tidsskrift / udg. af det Kongelige nordiske oldskrift-selskab / 1861-1863 /
351

(1845-1864)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

igennem ham först kunne siges at være komne til sin ret,
således er Ingemanns vise om Danebrog og Evalds Kristians
vise. hermed nægtes det ikke, at folkedialekten jo kan
fremstille den poetiske skönhed. men dens område er og bliver
altid indskrænket de gapile eddiske digtes og kæmpevisernes
sprog ere ingen folkedialekter, men et uddannet sprog på
skönhedens höjeste tinde, den af filologerne opstillede
retskrivning for almuesprogene må i grunden altid blive mere
eller mindre vilkårlig, retter man sig alene efter udtalen, så
må man jo få ud de störste urimeligheder, ti enhver horer
med sine ören og enhver taler med sin mund, ingen borer
éns og ingen taler éns med en anden, retter man sig efter
etymologien alene, så indvikles man i de etymologiske
uvis-heder, som overall frembyde sig, idel man dels kan være i
uvished eller endog uvidenhed om ordenes afledninger, dels
kan aflede dem rigtigt på flere måder, ligesom det er
tilfældet med kunstværker og poesi, der have mere at stötte
sig til end jernbundne regler fra den objektive virkelighed,
nemlig det åndige fundament, som vi kalde smagen eller også
skönhedssandsen, således må det også være tilfældet med
sprogene, hvorfor skulde man ikke kunne tale om
(smag-löse’ retskrivninger, som dog meget godt kunne være
etymologisk og fonetisk rigtige? og hvorfor skulde man ikke
kunne komme lil den erkendelse, at sprogel er det skönneste,
som det blev forundt den menneskelige ånd at forme og
omdanne til et kunstværk? og dette kan kun ske ved
skönhedssandsen, ved den poetiske fölelse og takt. de störste og
strengeste videnskabsmænd, hvis retning hos de fleste plejer
at betegnes ved en formel stivhed, fordi den må være
nöj-agtig: Georg Guvier, Alexander og Wilhelm Humboldt, Hans
Christian Örsted, Jacob og Wilhelm Grimm: alle disse have
vist, hvor forenelig den videnskabelige strenghed er med
skönhedssandsen. over deres værker er der udgydt en poetisk
duft, som minder os idelig om, at naturen og ånden, som
de udforskede, er poesi, ligesom skönheden i poesien og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:40:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/antiqdk/18611863/0357.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free