- Project Runeberg -  Antiquarisk tidsskrift / udg. af det Kongelige nordiske oldskrift-selskab / 1861-1863 /
352

(1845-1864)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kunsten ikke frembringes alene ved ord, toner og stoffer:
således frembringes ikke et sprogs skönbed alene ved
etymologi og fonetik eller aflednings og lydforholde, ti delte er
kun sprogels fundament, og de filologer, der kun bolde dette
fast, ere ligesom store polyper, der stedse holde sig nede på
havets dybeste bund og aldrig skue solens lys. . men det er
folkets egen skönhedssands, der ubevidst danner sproget,
filologerne bör hjelpe det, ti de have formen, medens hine
have væsenet, i stedet for at holde folkedialekterne i
nedværdigelse ved at skrive dem efler udtalen, så de blive
upassende til skriftsprog, hvor åndens höje og ædle ideer skulle
udtrykkes, bör de Iverlimod bæve dem dertil og allid
fastholde Quinclilians ord: sic in loquendo, non si quid vitiose
multis insederit, pro regula sermonis accipiendum erit (inst.
ör. I cap. iv). det er nelop filologerne, som bör overholde
sprogenes love og holde dem indenfor skönhedens grændser,
men ikke tilstede, at enhver lovlöshed eller fordrejelse i
udtalen skæmmer skriftsproget.

hvad der i al poesi kommer an på er, at stoffet
bearbeides overensstemmende med skönheden, så lade vi
folke-poesi være folkepoesi og kunslpoesi kunstpoesi, én forskel
heri kunne vi dog fremhæve, nemlig den, at den förste er
af ulærde, den sidste af lærde folk. men hvad er det for en
forskel? enhver digter er jo på sin måde lærd. de
oldnordiske digtere forstode hverken græsk eller latin, men de
vare inde i gtidelærens mysterier, det var den lids lærdom,
det samme kan man sige om andre sådanne digtere, som
Robert Burns, Allan Cunningham og utallige aodre. de kaldes
for (naturdigtere’, men man tænker ikke på, hvor megen
lærdom der er i deres frembringelser og at det er umuligt
at frembringe sådant noget uden lærdom.

omendskönt nu elbvert folk har sine ejendommeligheder,
sine nationale elementer, så er del dog forenet med alle
andre folk ved menneskehedens fælles bånd, og delte er det,
som sælter os istand til at bedömme og nyde de forskellige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:40:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/antiqdk/18611863/0358.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free