Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke kunne være underkastede nogen tvivl, blot for at smigre
enkelte egoisters forfængelighed. 7) ingen dansk mand har
nogensinde forlangt, at Islænderne skal kalde deres literatur
dansk, eller er bleven fornærmet over, at de ikke have kaldt
den så, skönt de Danske kunde ligesåvel have adkomst til
det, som Nordmændene; sagen er den, at de lade fornuften
mere råde, ti der er ingen tilfredsstillelse i at kalde en lite-
ratur sin, som ikke alene tilhorer et fjernt og strengt af-
grændset land, men også ikke er tilgængelig for det hele
folk, fordi den er skreven i et ganske andet tungemål, men
det bryde Nordmændene sig slet ikke om, de ville kun have
tingen, ligemeget om folket forstår sig på den eller ikke. 8) alle-
rede i det 14de århundrede tale de islandske annaler om
(islandske böger7: Snorri ... hann samsetti eddu ok margar
aårar fræåibækr ok islenzkar sögur. når der både för og
senere tales om norrænar bækr, så er det et urigtigt udtryk,
frembragt i tankelöshed. i sit værk over de slesvigske rune-
stene kalder P. G. Thorsen uden videre alt dette for islandsk,
og jeg sammenligner ikke hans lærdom i de nordiske sprog
med Jacob Grimms. 9) Islænderne ville nu engang have det
således og så er det således, men at oxen bröler i bas og
hanen galer i sopran, det kunne vi ikke göre for. — den
islandske literatur er det uoplöselige og uoverhuggelige bånd,
der forener Island med Danmark. — hvad nu angår Sæ-
mundaredda, Jacob Grimms kæphest og den eneste nordiske
poesi, som han kan formodes at have nogenlunde gjort sig
bekendt med, så anså han og alle hans tilhængere anse det
for en stor frækhed, dersom nogen understod sig at lade sig
forstå med, at den var islandsk, som om den ikke var lige—
god for det. de latterligste urimeligheder ere blevne frem-
forte med hensyn til denne digtsamling, man lader eddaen
gå over stag og kovende hele kompasset rundt på vilkårlig-
hedens hav. for at ingen skal eje den, har man opfundet
navnet tden ældre edda9, uagtet den fra arilds tid har båret
Sæmunds navn. dog træffer det sig uheldigt, at netop Is-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
