Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
systematisere menneskebeden og inddele den i klasser, der
er noget ganske andet end Hesiods inddeling af (iden og
slægterne, kan ikke opstå för end efler en lang forberedelses-
tid, ikke för end reflexionen stærkt bar gjort sig gældende,
desuden forekomme der flere udlryk i eddaen, som ligefrem
vise hen lil Island. således i Völuspå: hapt så hiin liggja
undir hvera lundi, hvor hverr ikke kan betyde noget andet
end en varm kilde, og disse findes jo ikke andre steder i
Norden end på Island. også ses del tydeligt, at digteren
hermed har tænkt på den vulkanske, underjordiske ild, har
antydet det dunkelt som Jonas Hallgrimsson udtrykte tydeligt
på en ligeså klassisk måde, men med en langt fyldigere dig-
lerkraft: tLoki bundinn beiö i gjölum bjargstuddum undir
jökulrötum’. Völuspås beskrivelse af mistilteinen viser, at
digteren ikke har kendt denne plante. Allamål hin grænlenzku
kaldes således slet ikke af Grenland i Norge, ti så vilde de
hede thin grenzku’ ligesom Haraldr grenzki (cOlafr grenzki’
kaldes Olaf den bellige i ågrip af NKS, fornmannas. x 395),
men de ere enten digtede af Islændere i Grönland og som
sådanne optagne i eddaen afSæmund, eller de stå i et andet
forhold til dette land. hvad desuden angår de obscoene
steder i Skirnisför og Ægisdrekka foruden flere sådanne kraft-
steder, som kunde synes uværdige for en klerkeviet mand som
Sæmund, så kende de ikke meget til Saxo Grammaticus, som
monne indvende sådant imod Sæmunds forfatterskab, idet-
mindste overgås Sæmund i den henseende af Saxo, f. ex. i
samtalen imellem Erik og Götvara lib. V (ed. Miill. I 210-211),
så at man deraf kan se, hvor lidt klerkerne toge sig sådant
noget nær i hine tider, og det hjelper heller ikke stort at
vælte skylden overalt hen på Islænderne, hvergang et obscoent
eller crast sted forekommer, således som N. M. Petersen og flere
næsten allid göre, ti intet er lettere end at sætte ber i mod
li gange værre udtryk fra alle literaturer. oldtidens ligefrem-
hed hader man, men hörer heller på samtidens frivole slibrig-
heder eller slibrige frivoliteter, vel er det vist, at Sæmund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
