Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
når Oddi kaldes den höjeste hovedstad, når Tingöre kloster
hæves op til skyerne, fordi munkene dér beskæftigede sig
med boglige sysler, dels må man betænke, at de gejstlige
selv ere forfattere til disse udtryk, den literære virksomhed
i Island har altid været spredt over del hele land, uden nogen
egentlig almén-interesse for selskabelighed, hvad eddaen igen
angår, så er P. E. Mullers mening om dens höje alder, som
uden videre tiltrådtes af Wilhelm Grimm (deutsche helden-
sage pag. 4), P. A. Munch og flere, aldeles vilkårlig og uden
al grund, omendskönt P. E. Muller måske var en endnu
grundigere kender af den islandske literatur end selve Rask.
også kunne vi her erindre om Gudmund Andreæ og Runolf
Jönssons udtryk om Völuspå, tat den var forfallet af den
erythræiske Sibylla, længe för den trojanske krig7 (N. M. P.
I. c. pag. 99), om hvilke det er vanskeligt at sige, om det
skal være skæmt eller alvor, det ligger rigtignok nær at
antage, at sådanne höjtravende talemåder skulle være en
hoflighed for at smigre folks forfængelighed, men det er ingen
tilfredsstillelse i at leve i illusioner, kun ved en ærlig stræben
efter sandbed kan videnskabelig beskæftigelse have noget værd,
og allermindst her kunne intetsigende komplimenter finde sled,
da ingen kan have nogen personlig fordel eller skade eller
lide nogen fornærmelse i sådanne sager. at slutte sig til
digtenes forfaltelsestid i overensstemmelse med de deri nævnte
tidsforhold kan heller ikke lade sig göre. ti når P. A. Munch
(AnO 1848 pag. 261) antager, at Hyndluljöd må være fra
Sigurd Rings dage, så er det virkelig löjerligt at sælte en
halvmytisk person som tidsbestemmelse, ikke at lale om, at
på den lid, når vi endelig skulde tale om en sådan tid, kunde
sproget slet ikke være blevet så udviklet,’ som det er i Hyndlu-
ljöd. Munchs ovenfor anförte forsög lil at vise den oprinde-
lige skikkelse af Völuspå er en stiltiende, men afgjort er-
kendelse heraf, et digt i en meget ældre sprogform kunde
meget godt have existeret som forbillede til Völuspå, men det
er ikke den Völuspå, som vi nu have, og delle gælder om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
