Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
muspell, som flere filologer ere blevne ligesom forhexede af,
eller b) vil erklære et digl for ungt og altså for <uægle’
(ligesom poesien ikke var evig ung), fordi der enten fore-
komme fejlagtige udtryk eller et ord, hvis ælde man ellers
ikke ligefrem kan bevise, så falde begge disse påstande strax
omkuld ved en nöjere kundskab og overvejelse, med hensyn
til det förste, så har jeg for bemærket, at digteren kan an-
vende ældgamle og sjeldne udtryk, når han vil, ligemeget i
hvad tidsalder han lever, har måske Öhlenschläger ikke gjort
det samme? eller gamle Grundtvig? jo de har! det kommer
kun an på, om sproget og emnet kan tåle det. i poesien
er del naturligt og til alle tider vedtaget, at man anvender
sprogets bele skal og forråd fra de ældste tider, og dette
lader sig göre, når sprogets böjningsforhold og dannelses-
evne er så uforandret som i Islandsk, men også i den
ubundne stil se vi mange nyere islandske forfattere archaisere
på samme måde som den gamle Grundtvig, jeg skal af
mange kun nævne Espélin, forfatter til Islands årbækur, og
Gisli Konradsson, som endnu lever og som uden at være
Jærd’ skriver det islandske sprog i sagaernes ånd uden at
ane noget om coldislandsk’ eller cnyislandsk’ og uden at fölge
den fra Reykjavik skole udgående smaglöse og åndlöse stil.
på den anden side kan det ikke nægtes, at nye ideer fordre
nye udtryk, men istedetfor at begrunde eller forudsætle et
<nyt’ sprog, tage de alle disse udtryk fra den gamle kilde,
hvilket klart og tydeligt er blevet begrebet og fremhævet af
Georg Lund i hans skönne afhandling i antiquarisk tidsskrift
1852—54 pag. 75. også se vi det tydeligt, at membraner-
nes afskrivere (eller forfattere) ofte have gjort sig umage for
at skrive så cældgammelt’, det vil sige curiöst, som muligt,
og have hverken rettet sig efter etymologi eller udtale mere
end de fandt for godt. ja de bringe sproget til at se endog
langt hårdere og underligere ud end de langt ældre digte,
som de anföre, ti disse kunne formedelst rimet ikke forandres
så meget som den ubundne stil. retskrivningen er et ligeså
v
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
