- Project Runeberg -  Antiquarisk tidsskrift / udg. af det Kongelige nordiske oldskrift-selskab / 1861-1863 /
384

(1845-1864)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

man ikke m& tænke, at udtalen af det danske sprog udtryktes
rigtigt ved den underlige skrivemåde, som vi finde hos de
ældre danske forfattere, denne sætning er overensstemmende
med det, som jeg för har yttret om de gamles unöjagtighed
og upålidelighed med hensyn til gengivelsen af sproget, der
er i alle retskrivninger flere eller færre vilkårligheder, da
man dels folger afledningen, dels lydforholdene, dels en gam-
mel hævd og dels sin egen smag; men som en regulator i
al denne uorden må skönhedssandsen være, og dette se vi
daglig bestyrkes ved alt hvad der bliver trykt. man kan göre
det skönneste sprog til det styggeste nonsens ved at anvende
en smaglös retskrivning, således som det er tilfældet med
flateyjarbék og sådanne böger, hvor der endog vrimler af
fonetiske umuligheder, som om man f. ex. kunde udtale Ord
eller konsonanldynger som gegnn, gegnnum, eller réttttttr,
kkkallla! (dette forekommer vei ikke, men det er givet i
flatöbogens skrivemåde), i forbindelse hermed slå de vilkår-
lige forandringer, som man nu finder på, idet nogle skrive
naltiira, halmr, folk o. s. v., ti dette er aldeles imod vort
sprogs natur, det viser kun vedkommendes rådvildhed, idet
de fare imellem de to extremer, nemlig den allerældste og
glemte fortid og den alleryngste nutid, ingen af delene hjelper,
hverken det ældste eller del yngste er det bedsle, heller ikke
det, som ligger i midten, men det gode er en proteisk slange,
der slynger sig igennem det hele og kan kun gribes af de
udvalgte. når del engang er grebet, så kan og må det
holdes fast. det er naturligt, at de, som beskæftige sig med
det islandske sprog som et tillært sprog, må tfalde i fristelser
og snarer7 i al den vrimmel af inconseqvenser, som findes i
skindbögerne. både i orddannelsen og i udtalen er der vil-
kårligheder, som tydelig afspejle sig i den grafiske gengivelse,
som for exempel i anvendelsen af æ, både i Dansk og Is-
landsk. der skrives Grænland (i Norge), som nödvendig må
ledes af greni, hvilket dog burde skrives græni (det kan gerne
være, at det forekommer således, men ved siden heraf have

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:40:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/antiqdk/18611863/0390.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free