Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vi skrivemåden grøn, der måske er den oprindelige, uden at
det derfor er givet, at den bör fölges); således se vi i ågrip
af N. R. S. mange tegn anvendte, som bestemt ere aldeles
urigtige, som f. ex. det bundne av, der anvendes i mange til-
fælde bvor det slet ikke kan stå uden aldeles vilkårligt, lige-
som mange gode ting ere fremgåde af synder og fejltrin,
således er også en nogenlunde normal dansk og islandsk
retskrivning, hver med sine modifikationer, fremgåt af det
ældre chaos. men hvad de såkaldte folkedialekter angår, så
hersker her endnu en forvirring eller ubebjelpsomhed, som
ene og alene skyldes lærde folk. det er navnlig det færoske
og norske mål, som jeg sigter til. i og for sig selv er hvert
af disse tungemål ligeså fuldkomment som Islandsk, men
netop derved, at man har sluppet aldeles töjlen og givet ud-
talen fri, har man degraderet sproget således, at det nu ikke
mere kan hæves lil noget höjere skriftsprog uden med den
störste möje. tiltrods for den Ivar-åsenske ordbogs fortræffe-
lighed har den dog den hovedfejl at den fölger udtalen, så
at ren-islandske ord (som dér naturligvis vilde være norske
ligesom partiklen tog’ er islandsk i Island, men dansk i
Danmark) komme lil at se ud som faldne småengle. det må
være indlysende for enhver, at havde man i lide værel i
stand til eller villet byde den norske almue skrifter på Is-
landsk, så vilde den enten strax have forståt dem eller i en
kort lid kunnet göre sig fortrolig med dem, og dette er den
eneste vej til at hæve det norske folkesprog lil el ordentligt
tungemål, istedetfor at man nu holder del i skamferede og
ubrugelige former, at dette heller ikke er noget uundgålig
nödvendigt ser man dog altid deraf, at Nordmændene behandle
Islandsk med större lethed end andre. men sålænge der
hersker den fordom, ’at man skal holde den ti skridt fra
livet, sålænge må man finde sig i elendigheden. hvorfor
skulde folket bedre forstå fordrejelser og vrængebilleder end
den ligefremme og skönne form? der udkom engang en
norsk pjece, kaldet tny hungurvekja1, men det var jo ikke
1861—1863 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
