Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ATS 10: 1 BÜNVEBSEB.
B es kunni val
A 1 knarri styra.
(3) Stephens opfatter k • runar som forkortet Skrivemaade == kiniRunaR
L. 1553. Dette förekommer mig usandsynligt. I Indskrifter paa
reiste Stene fra kristelig Tid er det ikke Skik (saaledes som i
ur-nordiske Indskrifter og i enkelte af de ældste Indskrifter med den
kortere Eækkes Runer), at Runeristeren ved den jævnt prosaiske
Angivelse af, hvem der har indhugget Indskriften, tåler i förste Person.
Ogsaa jeg forstaar nu raistik som svagt Præt. l:ste Ps. = rœisti—k
med endelsen i, ikke a som i Oldislandsk. Men jeg opfatter a[ken
x*aistik r*unar som en 6-stavelses Yerslinje, der danner Allitteration
med sig selv. Jfr. om saadanne Verslinjer mine Bemærkninger til
L. 487. Brugen af förste Person i poetisk Udtryk förekommer ellers
i Runeindskrifter. Saaledes heder det paa den norske Holm-Sten i
Smaalenene {Tidskr, f. Phil. og Pæd. VII, 357): aslacar ger^e mik
runar ek rist auk rat>na staue uer. Jfr L. 1307.
Et Mandsnavn aj)ken synes mig noget mistænkeligt baade paa
Grund af sit förste og sit andet Led. For förste Led kunde
jævn-föres aj>fari D. II, 88, der dog efter D:s Bemærkninger ikke synes
sikkert. Det kunde være værdt at undersöge, om sidste Rune i ajken
ikke er Binderune for nt, som i ant, der tidligere læstes an. Hvis
saa var, vilde jeg forklare ajpkent som auökent. Jfr kubl keni likt
paa Nöbbele-Stenen i Smaaland. Dog maa ogsaa mærkes et Navn i
L. 958, som i B. er .. a{)kn, paa en Tegning af Hermelin . uf)kn.»
Jfr. äfven mail : brikti : sunr : a^akans : smi{) vid Kirk Michael
på ön Man, se P. A. Munch, Saml. Afh. III, 183. Munch antager,
att »Apakans maa være et gaelisk !N?avn».
10 Uti denna inskrift förekomma visserligen ej säkra ex. på
beteckningen af i-omljud af a, och uti L. 47 ej heller, ty iftiR läser
D. I, 46 aftiR, men jag vill dock ej här återgifva a med œ, ø, som
isl. knerri, vel fordra. Jemte vel förekommer nämligen i somliga,
isynnerhet norska handskr. formen val (se Oxf.), hvilken form ock
träffas i fsv. Vestm. L. (Rqt VI, 498), och i knarri kan en liknande
utjemning från G. sg. föreligga som i not. 6 påvisats för biœrn.
11 Uppgiften es vas austr
med Ingvari drepinn
kan ej gerna vara vers, ehuru så antages af Grundtvig, Nyt hist.
tidskr. 3 række V, 602, som orätt återger tribin med drifinn. Äfven
på somliga af de öfriga Ingvar-stenarne skulle motsvarande uppgift
kunna uppställas i metrisk form, men synes knapt böra fattas sålunda.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
