Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ATS 10: 1 KUNVERSEK. 83
(24) antagne Læsemaade mani maatte derför, efter mit Skjön arkum,
ar gum, være et rosende Epitheton, og saaledes oversætter Rafn arkum
ved »stridbar». Stephens tager Ordet i den Betydning, som arg nu
har paa Gotland og i flere svenske Dialekter »dugtig, driftig, rask,
duglig», efter Rietz 126. Denne Opfatning synes mig dog utilstedelig.
Den Betydning »umandig», »modlös» »feig», som Adjectivet argr har
i Norsk-Islandsk og i andre germanske Sprog, har argher ogsaa i
Gammelsvensk (se Söderwalls Ordbog), hvor det derimod ikke kan
paavises i god Betydning. Dette er tilstrækkeligt til at godtgjöre
Umuligheden af at bruge dette Ord uden nogen Tilföielse til den
Dödes Pris. En anden Betænkelighed ved den nævnte Förklaring er
den, at Entalsformen arkum mani, ar gum manni, er besynderlig, naar
det i Forveien har været sagt, at en af Forældrene har ladet Stenen
hugge iftiR Suni sina toa (eller toh) »efter sine to Sönner», thi Ingen
vil vel med Stephens oversætte dette ved »efter sin Sön Toe».
Stephens anförer efter de gamle Afskrifter, han har benyttet,
mini, ikke mani. Dette mini optager jeg og forstaar det som minni
(Rydq. II, 438) »mindre», Neutr. pl.; arkum forstaar jeg som Flertal.
Altsaa: »et stort Mærke; for daadlöse Mænd (sættes) mindre (Mærker)».
Verbet mangler, som ofte i Sentenser og Ordsprog (f. Ex. oldn. betri
ein kråka i hendi en tv ebr i skögi).
Uagtet Indskriftens Begyndelse vilde kunne dänne metrisk rigtige
Verslinjer:
Kält let haggva
helli pessa,
tror jeg ikke den er ment som Vers, da Udtrykket i ingen Henseende
har poetisk Karakter og da Ordene auk ]pau–––-kiarfu ikke lade
sig inddele som Verslinjer af samme Art. Derimod er mukif) mirki
furiR arkum mini visselig merit som Vers, men det er metrisk
mindre heldige Vers.
mykip merki
danner ikke en regelret Verslinje efter Typen A 1, da förste Stavelse
er kort, men har flere Sidestykker i svenske Indskrifter. Linjen:
fyrir argum minni
stöder ved sin tostavelses Optakt. Det gaar dog af flere Grunde
ikke an at dele:
mykid merki, fyrin
argum minni.
At i Linjen:
fyris, argum minni
anden stærkt betonede Stavelse danner Allitteration, er heller ikke
heldigt, men förekommer dog oftere i Runeindskrifterne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
