Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ATS 10: 1 RUNVERSER. 109
D. II, 105, oldn. méögin (Moder og Sön), men -dette gaar
ikke an, baade fordi -n mangler og fordi dette Ord i sin
Förbindelse med’ de foregaaende neppe vilde give nogen
Mening. Man kunde ogsaa tænke paa at forklare L. 487
efter Udtrykket litu kira maki siRun1 L. 993 og rastu
mirki siRun D. 8vo 34. Disse to Runemindesmærker, det
förste i Vester-, det andet i Øster-Rekarne härad, er
ind-byrdes nær beslægtede. De har lignende Ormslyngninger,
og paa begge ser man Hammertegnet.
Herefter maatte L. 487 mi^ki (eller maj>ki) forstaaes
med Dybeck som mirki (eller marki), hvad enten der
staar saa paa Stenen eller ikke. Og i det foregaaende
maatte læses som ett Ord sirin og tages som Adjectiv
til mirki. Jeg forstaar mirki (eller maki) siRim som merki
siryn. Adjeetivet sirynn, der er dannet ligesom oldn.
sibyrÖr, indeholder Præfixet si-, der förekommer i nysv.
Dialekter, og run. Formen siRun for siryn er maaské
opstaaet under Indflydelse af de omstaaende Vokaler.
Jfr. kiniRunaR L. 1553. Men ved den nævnte Opfatning
af sirin og mif^ki har det ikke været mig muligt at finde
nogen rimelig Förklaring af siuta og marnu; jeg
op-giver derför hin Opfatning, og dette saa mcget heller,
som den i ethvert Fald gjör det nödvendigt at forandre
rni^ki til mirki, uagtet baade B. og Tegningen hos
Dybeck (der forstaar Ordet som mirki) har p förän k.
Ordet mi^ki, der saaledes skrevet er uforstaaeligt, bliver
ved Omsætning til mikif> forstaaeligt. mikif> »stort»
stem-mer i förste Stavelses Vokal o verens med mikin L. 675,
mikla L. 450 og i f> med muki(* L. 391. Men hvis
saaledes miki|3 her er skrevet mi^ki, vækker dette
Formod-ning om, at de forudgaaende, hidtil uforstaaede Ord give
os et af de månge Exempler paa, at Runer med Vilje er
1 siemm hos L. er Trykfeil. Steph. (Run. Mon. II, 671 og
Tordn. Thor S. 34 og 39) gjengiver med urette Ordet ved siøun, som
han forklarer »syv».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
