- Project Runeberg -  Antiqvarisk tidskrift / Femte delen /
6

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Comments? |   

Print (PDF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

6

SOPHUS BUGGE.

6

imod ikke apt, og fordi ordet i runeindskrifter ofte
skrives ift og eft. Ordet har desuden været udtalt öft,
hvilket man vel tör slutte af vandre runeindskrifters
skrive-måde uft og auft. t Det er bekjendt, at ved flere
præpo-sitioner en tostavelses form skifter med en enstavelses.
Ligesom det norröne skaldesprog h&r ept i samme
be-tydning som eptir, således f. eks. også und = undir;
formen und har tillige været svensk: den findes på
Ludgo-stenen i Södermanland (Lilj. R.-U. 870), skreven unt.
Ligesä bragtes fyr, der a 1. 6 er skrevet fur, = fyrir.
No-get forskjelligt er forholdet mellem uf, of, (ub a 1. 8), der
har været udtalt uden oml}rd, og yjir. Disse enstavelses
former blev tidlig forældede.

2. I den af aft styrede accus. uamuf har vi navnet
på den månd, om hvem ihdskriften siges at skulle minde;
dette er et, såvidt jeg ved, ellers ukjendt mandsnavn.
Hildebrand gjengiver det ved isl. Vemunh, hvilket
ret-tere skulde hede Vémund og som i Rök-indskriften måtte
have været skrevet uimurrt eller uimut . muf> må vistnok
have været udtalt möö, og navnet er da sammensat
ligesom fiormöbr, Hermöör og flere. Det förste led er
vanske-ligere at tolke; jeg formoder, at ua er d. s. s. oldnorsk
vä f. ulykke, fordærvelse (som brat rammer en), så at
vi her har et mandsnavn Vämobr, der synes at betyde:
den der har ondt i sinde, den der er arrig, ildsindt. En
anden sammensætning med vä, nemlig vämuli,
förekommer i Landnåm. 3, 19 (islend. ss. I, 240) som tilnavn.

3. stanta præs. indic. 3 pers. pl., d. e. stå
(Hildebrand og Stephens); udtalt. stånda. Runen Þ bruges i
Rök-indskriften oftest til at udtrj7kke kort a, når det
står umiddelbart förän n, og for lydén a i denne
stil-ling förekommer her intet andet tegn; det har ingen
ind-flydelse, om der er et u i en fölgende stavelse (manum,
strajitu) eller ikke (stajita, ajiart, an). Ligeledes bruges
^ til at udtrykke a förän m: saman; jfr kl%mulan på

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Oct 7 23:27:14 2006 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/antiqtid/5/0010.html

Valid HTML 4.0!