Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17 TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PA RÖKSTENEN. 17
skulde opfattes som dativ af ungmænni, altså: vi fortælle
de unge raænd. Men da æ, den vokal, som er
fremkom-men ved indvirkning på a af et fölgende i eller j, eliers
i Rök-indskriften skrives a, förän nasal %, så måtte
ungmænni conseqvent skrives ukmani; jfr traki = drængi e 1. 2.
ukmini kunde gjengive en udtale ung minni, men et
sådant udtryk vilde, såvidt jeg skjönner, her være
menings-Jöst, ti dje t kunde dög ikke betyde: minde (fortælling)
om en ung månd. Jeg vover derför en anden tydning,
hvilken dog kun skal gjælde som forslag. Jeg læser med
fordöbling af m mukmini, svarçnde til en isl. form
mög-minni. Förste led er da stammen i mögr (= got. magus),
magar, megi, sön (også dreng, yngling, månd), hvilket
ord er almindeligt i det norröne digterkprog, men i prosa
kun har holdt sig i et par gamle formler. Genitiv
ma-ghær af samme ord for »sön» har i en enkelt förbindelse
holdt sig i Uplandslagen og Helsingelagen (Rydqvist II,
145). Andet led er minni] dette ord förekommer i
förbindelse med mögr i et af Egilsson citeret vers af en
isländsk dräpa: henni kemr mpgr til rninnis. minni
beteg-ner njinde, hvad man mindes; i Völsunga s. cap. 9 s. 102
(Christiania udg.) gjengiver eigi mantu kunna .... forn
minni at segja den poetiske originals (Helg. Hund. I, 36)
fått mantu . . fornra spialla. På lignende made er her
sagt: sakum mukmini fat vi sige det sönneminde d. e. jeg
fortæller om min hedenfarne sön.
Et isl. sammensat substantiv mögminni vil med
hen-syn til förste leds form være fuldstændig analogt med
mögfellandij Mögftrasir, lögdyr, miöörann og fl. Hvis den
givne förklaring er rigtig, må u i muk- betegne en vokal,
som er opstået af a ved inflydelse af et fölgende u; den
har snarest været udtalt som åbent o. Altså mukmini
udtalt mögminni; mog- af oprindeligt magu-, jfr f. eks.
oldsaks. magu-jung. I middelalderens svenske bogsprog
måtte man vistnok vente en form magh-, men den af
Antiqv. Tidskrift. -r>. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
