Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23 TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. 23
Om den gammeldags skrivemåde ualraubaR med b,
ikke f, skal siden tales.
18. Som det fölgende ord tager jeg uaRin, hvilket
jeg forklarer som 3 ps. pl. præt. eonj. = glsvensk warin
(Rydqv. I, 359), gldansk waræ, ware (Lyngby
udsagns-ordenes böjning i jydske lov s. 40, Rydqvist I, 347),
old-norsk væri, got. veseina1). Hvorvidt runeristeren i dette
ords rodstavelse iidtalte a, der er enegjældende i svenske
handskrifter fra middelalderen, eller é, kan skriften ikke
vise. Når uaRin er skrevet vikke med r, men med R, der
i denne Mndskrift ellers ei bruges i indlyden, så er
grunden, som för sagt, den, at r her er opstået af s. Ligeså^
er skrevet uaRit på Kjula-stenen i Södermanland (Lilj.
979, Stephens s. 801) og i flere andre svenske
runeind-skrifter. Denne lydovergang fra s til r er i dette verbum
tidligere indtrådt efter läng vokal end efter kort (jfr.
Gisla-son Oldnord. formlære s. 58); »var» 3dje ps. sg. præt.
indic. vilde den månd, som ristede indskriften på
Rökstenen, visselig have skrevet uas, ligesom f. eks. den i
flere henseender beslægtede, men yngre, indskrift på
Forsaringen har uas; jfr. is her på Rök-stenen e 1. 2. 3.
Endnu må tales om endelsen. Man kan her ikke
læse uaRi som ett ord, ti det fölgende intuaRf aR (som man
da måtte læse med fordobling af i) vilde, såvidt jeg
skjönner, være uforklarligt; og uaRi vilde desuden være
altför afvigende fra den form for præt. conj. 3 ps. pl.,
der förekommer d 1. 4, ti der må man efter min mening
*) Hildebrand læser uamnt som ett ord og tolker det = isl. vdru,
idet han ytrer: »Alla Germanska språk hafva bortkastat af ändelsen -t,
Isländskan äfven -n (Skr. -anti, -n-ti, Isl. -w)». Han tror altså, at nt
her er vedligeholdt fra urtiden. Denne opfatning, der ingen stötte har
i andre germanske sprogformer, kan jeg ikke dele. Imod en
indicativ-form tåler vokalen i förän nt og den omstændighed, at der i de andre
i Eök-indskriften forekommende spörgesætninger, som er afhængige af
sakum, står conjunctiv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
