Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31 TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. 31
håndskrifterne findes Vafþr. 36, hvor eod. reg. har:
hvadan vindr um kømr sva at ferr våg yfir; på Forsa-ringen
betyder rit . . . suaf> (eller sila af>) efter min
formod-ning: den ret som. Ligeledes har Rök-indskriften d 1.
2—3: u%ki %n kunukaR tuaiR tikiR suaf a likia, hvilket
synes at-betyde: på den vang, på hvilken 20 konger
ligge fældede. Denne brug af suaf> läder sig også
an-vende på a 1. 4. Men her er udtryksrnåden mere udförlig,
da for det förste fan står förän sua£ og for det andet
nomenet (tua* ualraubar) er gjentaget i den underordnede
sætning. En lignende overflödighed i tfdtrykket kan
findes i den ældste isländske prosa: par ero egg æt vndan
peim fvglvm, er foglar ero ætir Grågås Finsens udg. I, 34.
Med den påpegede sætningsforbindelse ved suaf> kan
jævn-föres brugen af oldeng. pæt i steder som fölgende: pær
is än rnægö, pæt hi (af sådan art at de, som —) mågon
cyle gewyrean Wulfstans beretning ved Ælfred; pær pri
wæron . . ., pæt hie a noldon . .. . Daniel 188 ff.
At et afsnit er endt med manum, er mærket ved det
efter dette ord fölgende skilletegn.
33—35. fat sakum %nart »jeg fortæller som det
andet», nemlig om sönnen Våmod. %nart, hvortil svarer
han-kjönsformen %nar i andre svenske runeindskrifter (Lilj.
141. 878), gjengiver en ældgammel udtaleform annart,
der i nordiske sprog ellers överalt er bleven förtrængt
af annat. Derimod bruges af eiendomspronomenerne på
-arr både i Glsvensk (Rydqvist II, 486 f.) og i Oldnorsk
intetkjönsformer på -art og på -at.
For at kunne finne rede i den fölgende vanskelige
spörgesætning må vi först lede efter subjekt og verbum.
En veiledning har vi deri, at verbet i de af sakum
sty-rede afhængige spörgesætninger, hvor udtrykket er klart,
viser sig at stå i conjunctiv, medens intet sted godtgjör
det modsatte. En eonjunctivform läder sig kun finde i
urf>i, der da må være verbet; subjektet söger jeg i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
