Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
SOPHUS
BUGGE.
34
lydén, men ved dette hyppig brugte pronomen hörtes
vistnok denne udtale oftere, skjönt den heller ikke der
trængte igjennem.
41. urf>i = oldnorsk yrbi præt. conj. 3 ps. sing. af
verba. I fremlyden förän u, u, o, o, y, y, k er v (eller
egentlig w) i alle nordiske sprogarter fäldt bort, og det
efter min mening oprindelig ikke blot i visse ord, men
i alle. I verber, hvor andre former förän andre vokaler
har bevaret*v7 föres dog senere dette v igjen ind der,
hvor det oprindelig var fa-Idet bort. Således er i den
isländske litteratur urbu, yröi, orbinn ældre former end
vurbu, vyrbi, vorbinn. I middelalderéns svenske bogsprog
er former med v förän u og u de hyppigste, som worpo,
vorpen cod. Bur., uurbe Södm. L.; iådisse antager jeg v
ikke for bevaret gjefinem alle tider, men for senere
ind-fört i overensstemmelse med formerne verpa, varp, efter
at det tidligere ha^vde været tabt. Af former uden v förän
u og o anförer Rydqvist (I, 179, 205. * IV, 256) orpu i
Gotl. hist., vnnin, vnnit Södm. L., urfu (ikke urf>u, se
Antiqvarisk Tidskrift för Sverige II, 127) i en indskrift i
Vestergötland Lilj. 1401, i Dalmålet onnin, ortin eller ordin,
hvortil kommer præt. conj. orf>i på Hamra-stenen i
Södermanland Lilj. 864. Til den gammeldags sprogform i
Rök-indskriften passer det da vistnok bedst der at læse
urf>i uden v, uagtet skriften tillod at fordoble u og læse
uurfi. Hvorvidt rodstavelsens vokal har været udtalt u
(o), som i glsvensk, eller y, som i isl. og norsk, kan
skriften ikke vise. Om betydningen af fur—urf>i skal
nedenfor tales.
42. fiariimiR betyder efter min formodning »fjærnere»
og er samme ord som glsvensk jiærmir
(Östgötal.))t/rør-mer, jiærme, jiæmir, jiarmeer, jiærmær, færmer, se
Rydqvist II, 443, gldfäisk fiarmer, jiærmær, oldnorsk Jirrmeirr,
senere Jiarrneir (Kongesp. Chri:a udg. s. 82). Om fiarumiR
har været udtalt med ia (ja) eller iæ (jæ), kan skriften
i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
