Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
SOPHUS BUGGE.
60
silan, præt. ana-silaida, med betydning: stilne, om
vinden; verbet vilde" i Oldn. lyde sila, præs. silir, præt.
silöa, pep. silat; latinsk silere er-samme ord. Til got.
silan henförer Rietz Dalmålets sil n., Norrl, sel, stille
vand mellem fosse i en elv. Med det nævnte verbum
kunde måské Selund, Silund stå i förbindelse; öen vilde
da have fået sit navn af söfarencle, som, når de fra det
åbne hav kom ind i sundet under öens kyst, fan dt smult
vande og mindre stærk vind.
Navnet förekommer i oldnorsk ögså i flere
böinings-former, der både passé til hankjön og intetkjön: Selunds
og Selundi. Munch forstår vistnok med rette navnet i
disse tilfælde som intetkjönsord, så at vi her har den
samme vaklen i kjön som ved korund og pitsund1).
Selund, Selond, Silund, der synes at have betegnet
en-ten »Sælhund-öen» eller »öen, ved hvis kyst der er smult
vande», er da senere blevet forandret til det i lyd lige
Siölönd, Sélönd »sölandene» eller Sioland, Siåland, Seland
»sölandet». Den hos folket så almindelige lyst til at
ety-mologisere har her gjort sig gjældende og virket til at
ændre navnets form, ligesom i månge andre tilfælde,
hvor vi lindé flere sideformer^ der ligge hinanden nær
i lyd og har samme objective indhold, men i hvilke
dette er seet fra aldeles forskjellige sider. Således
kald-tes samme ting Heiösævisping d. e. ting for de folk, der
bo om Heibsær d. e. Mjösen, soen ved Heibr eller
Heiö-mörk (Zeuss Die Deutschen s. 159), og Eibsifjaping »de
edsforbundnes ting»; Bilröst »den svigtende vei» er samme
bro som Bifrost »den bævende vei»; ragnarök »gudernes
(de -hellige bands) oplösning» skifter med ragnarøkr
»gudernes mörke»; pitsund, hvor -und er afledningsendelse,
l) Kun i cod. Frisianus (Udg. s. 5) har jeg fundet Selund brugt
som intetkjönsform i flertal: ero pat kollvt sølund, hvor også vokalen i
rodstavelsen er skreveri anderledes end ellers; andre hskrr. har her er
for ero.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
