Print (PDF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
SOPHUS BUGGE.
78
Med knät, der er skrevet i anden linje med
chiffre-skrift, förbinder jeg i, der er skrevet i tredje linje med
sit egentlige tegn, og læser som ett ord knati, ligesom
ved ordet nif>R i det foregående nif> er skrevet rned
chiffre-skrift i förste linje, R med sit eget tegn i anden linje. —
knati = dldn. knåtti, præt. af knå; dette, der egentlig
betyder »kan», bruges i norrön digtning ofte, förbundet
med infinitiv, som et omskrivende verbum, og på samme
made er det brugt her. I svensk er dette verbum ellers
ikke påvist, og i det oldnorske prosasprog er det tidlig
kommet ud af brug.
134. Stenen har N ai ikke Þl bi; på den förste af
disse runer er der kun en kvist; derunder en
betydnings-lös afskalling, som ikke må tages for en kvist.
ai = oldn. ei »altid», sideform til ey og æ; i glsvensk
e og æ. Formen ai förekommer ofte i runeindskrifter
som förste led af sammensatte navne. Jeg formoder
dette ai også i nidskriften hos Lilj. 939, hvis slutning
vistnok er urigtig meddelt i Bautil 721.
135. un har efter min formodning været udtalt unn.
Jeg forstår det som accus. sg. af et substantiv, der svarer
til det oldnorske poetiske udr, unnr fem. bölge, oldeng.
?/ö, oldsaks. uöia, oht. undea. Ordet er som appellativ
ellers ikke bevaret i svensk; jfr. Rietz 280 b. Man skulde
i accus. sg. her vente uni, unni, men formen unn stöttes
dog ved andre gammelsvenske former: accus. dat. byrp
(Rydqvist II, 74 f.), accus. dat. brup (II, 74), dat. hælgh
(II, 75), accus. hep (II, 73), accus. fæst (II, 76). Den
givne förklarings rigtighed synes at godtgjöres derved,
at vi i det norröne skaldesprog finde et tilsvarende
ud-tryk: ormr knyr unnir Völuspå 50, unnir knibum Guöriin.
II, 35 d. e. vi reiste tilvands: jfr. hinn er kiölslööir kniöi
Fms. XI, 196 i et vers.
Som sidestykke kan nævnes, at svensk runeskrift
giver os oplysning om, at et andet skalde-udtrj^k for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
