Print (PDF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
SOPHUS BUGGE.
86
fra höire mod venstre, og derefter de to ligefrem skrevne
runer fra venstre mod höire, så få vi en læsning, som
synes at kunne være den rette:
runimajþR. Dette ord må, hvis det er rigtig læst,
betyde enten ^runemester» eller »runemestre». Sidste
led er nom. sing. eller plur. af »månd». Dette ord
heder oldnorsk maör, sjælden mannr, mann, glsvensk
ma-fier, man, mandr, mander (se Rydqvist II, 169 f.),
old-dansk m%nr på den store Skjærn-sten Jylland (Stephens
s. 789), matr på den ene slesvigske Vedelspang-sten d. e.
mandr (Wimmer Navneordenes böjning s. 85 f.), mantr på
den nu forsvundne Torup-sten Jylland efter tegningen
hos Worm p. 303 (Stephens s. 804), mander i en engelsk
optegnelse af de danske runenavne (Stephens s. 103).
På en svensk runesten findes som andet led i et navn
ligeledes mantr (Dybeck fol. 75, Lilj. 687, Stephens s. 721).
Den anden svenske form ma{>r læses på to uplandske
runestene: Fjuckby-stenen (Dybeck fol. 215, Säve i Univ.
Tidskr. III, 4, s. 96. 102) og Lilj. nr. 101. Men en
op-rindeligere skrivemåde end maf>r er m%|>r på
Vänderstad-stenen Upland (Lilj. 787, Stephens s. 626) og på
Frösö-stenen Jämtland (Lil. 1085), hvorved formen på
Rökstenen stöttes. % synes her at måtte betegne nasalt a, der
er opstået af an. m%f>R på Rök-stenen kunde dog også
være flertalsform, udtalt mæbr (af mænbr), ti runen N a
udtrykker lydén æ i de samme tilfælde, i hvilke lydén
a udtrykkes ved N %, ikke ved Jr a; jfr. tr%ki e 1. 2 =
drængi. Denne form vilde da svåre til den forældede
oldnorske mehr. Den sædvanlige form i glsvensk er mæn,
menn, men en ældre form er menr på Fyrby-stenen
Södermani. (Dybeck 4to nr. 55), minr på en sten i Frestad
sogn Upland (Lilj. 402, Stephens s. 689), mitr på
Lundstenen Skåne (Lilj. 1577, Stephens s. 750) d. e. mendr.
I gen. plur. mi|>a Foglö-stenen Upland (Lilj. 903, Steph.
s. 683) synes £ överfört fra formen for nom. og accus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
