- Project Runeberg -  Antiqvarisk/Antikvarisk tidskrift för Sverige / Femte delen /
133

(1864-1924)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

133 TOLKNING AF RUNEINDSKRIFTEN PÅ RÖKSTENEN. 133

oldn. meirr, og skrivemådep synes at forudsætte en
ud-tale uden tvelyd. Samme ord förekommer sikkert som
andet led i fiarumiR a 1. 6—7 = oldn. jirrmeirr. Også förste
led fiar har en mindre oprindelig vokal end oldn.^rr (af
en grundform ferrir, fersis). Det samme gjælder efter min
mening skialti c d. e. skialdi ligeoverfpr det sædvanlige
oldn. skildt. Også kan nævnes fritaunta dl. 3 »trettende»,
hvor au synes at udtrykke lydén o, der her er en
mindre oprindelig vokal. sitiR, der stemmer overens med
den sædvanlige gammelsvenske form, er, da verbet böies
stærkt, vistnok mindre oprindeligt end den almindelige
oldn. form ■ sitr, skjönt Latinen har sedére.

Disse yngre sprogformer synes at vise, at hine andre,
til hvilke de stå i mere eller mindre påtagelig
modsæt-ning, er bragte her i indskriften ikke fordi denne er
ind-huggen i så ældgammel tid, men ved efterligning af det
ældgamle eller ved en traditionel bevarelse af dette, som
har været knyttet til en særegen stilart af
minde-ind-skrifter eller til en vis skole (om jeg så tör udtrykke
mig) af runeristere1). Når den månd; der forfattede
indskriften på Rök-stenen, vilde benytte rigtig gammeldags
sprogformer, der ikke tilhörte det sprog, han selv talte,
så var det naturligt, at han en enkelt gång, som ved
satint, greb feil, ligesom den antikiserende tendens i
Forsa-indskriften synes at have fremkaldt to former (aikui
og staf ui), sorn neppe nogensinde har været hörte i det
levende sprog og som stå i skjærende modsætning til
andre sene former i samme indskrift (ufak, kilan, anunr,
|>ita, aku d. e. ågu = oldn. eigu, sik i dativs forhold2).

J) Lignende dömmer Wimraer (navneordenes böjning s. 75 anm. 1):
»denne sten indeholder både i tegn og former en mærkelig blanding af
gammelt og nyt sammen med ting, der hverken synes at være det ene
eller det andet».

2) I de stavlöse Helsinge-indskrifter findes ligeledes måské ældre og
nyere sprogeiendommeligheder om hverandre.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:41:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/antiqtid/5/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free