Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 s sophus bugge. 136
hvad vi forlængst har kjendt fra %norsk-islandske old-
digte1).
Et poetisk udtryk for at seile er knua un, ligesom
knyja unnir förekommer i norröne digte. ruf>i har jeg
tolket som sökongenavnet JRööi, formodentlig her brugt
som appellativisk betegnelse for en vikingehövding.
Ligesom de af Islændinger optegnede sägn kalde Sjæland
Se-lund og for samme tid kjende Beiögotar som nordisk
folke-navn, således fffrde vi her siulunt og hraifkutum.
Ulven kaldes her, hvis min tolkning er rigtig, histR
kunaR, Gunns hest. Vi tör af dette udtryk slutte, at
Gunnr eller Guör også hos Svenskerne var navn på en
valkyrje og at også de kjendte forestillinger om
over-menneskelige kvinder, som red på ulve; jeg har påvist,
at ulven i norrön skaldskab undertiden betegnes som
valkyrjens hest. Vi se framdeles, at også svenske skal4e
har skildret et blodigt slag ved at fremhæve, at
trold-kvindens eller valkyrjens grå hest fandt rigeligt foder
at mætte sig med på stridsvangen. Endelig har jég
frem-hævet, at det samme billede efter skaldenes manér er
fastholdt i de forskjellige sætningsled {hestr, etu, vangi).
Videre slutninger tör man mulig dragé af det for
»hest» brugte ord kuta (dativ), hvori vi gjenkjende oldn.
goti. Om dette ord, som aldrig bruges i prosa, kan jeg
ikke tiltræde Lottners mening i Kuhns zeitschr. för
ver-gleich. sprachforsch. V, 154 (jfr. Hofmann Blekinger
in-schriften s. 135), at goti skulde betegne hingsten som
den, der »udgyder» sæden, og at betegnelsen »hingst»
*) Navnlig Svend Grundtvig har1 i sit skrift om Nordens gamle
litteratur fremhævet, at overmåde månge svenske samt endel danske
rime-indskrifter vidne om, at ikke alene alle nordiske folk brugte det samme
folkelige versemål (kviöuhdttr) med korte stavrimede verslinjer, af hvilka
i regelen 4 par, således som på Eök-stenen, dannede en strophe, men at
også det folkelige poetiske udtryk över hele Norden i oldtiden var
væ-sentlig det samme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
