Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ATS 9: 3 NOGLE OPLYSNINGER OM SVENSKE OG DANSKE FANEE M. M. 3
og vise Vej; blev de modlöse under et Slag i aben Mark
eller ved et Angreb på en Fæstning, skulde han bryde
igennem de få Rækker af Soldater, som var förän ham,
og gå lös på Fjenderne. Under sådanne Forhold gjaldt
det såmeget mere om at se Faren dristig under Öjne,
som Fanebæreren var våbenlös. Han måtte ikke være
bevæbnet, fordi han ikke måtte fristes til at blande sig i
Håndgemænget; hans Opgave var det rolig og besindig
at före Banneret fremad. »Selv om en Fanebærer kunde
fælde hundrede Månd med et Slag», hedder det, »skäl han
dog holde Fanen i Vejret; thi når Fanen mangler, ved
ingen, hvorhen han skäl vende sig»1. Særlig blev hans
Trofasthed såt på Pröve, når Slaget var tabt, og
Kamme-raterne fäldt eller flygtede rundt omkring ham; da gjaldt
det at öfre Livet for Fånens Ære. Der er mere end ét
Exempel på, at en Fanebærer förstod det Bud
bogstave-lig, som blev givet, da Fanen blev ham overrakt. På
Stängen af en Fane, som hænger i Ridderholmskirken i
Stockholm, står der: »Kejserlig fana i hvilken en fänrik
insvepte sig efter en förlorad batalj och låtit sig mörda
af nit för katolska religionen». — Den omtalte Fane
hid-hörer fra Trediveårs-Krigen2. For os Danske er det af
særlig Betydning at vide, at da Danebrogs-Fanen gik tabt
i Slaget ved Hemmingsted, da var det en sönderhugget,
blodsudlet Dug, der fäldt i Ditmarskernes Hænder. Den,
der förte Banneret, var en Udlænding, Tyskeren Hans
Ahlefeld, men blev dog det Löfte tro, han havde givet
den danske Hærförer. Da Garden var opreven, da störste
Parten af Ridderne var fældede eller druknede, og
Kongen og Hertugen paa Flugt, svöbte Hans Ahlefeld
Fane-dugen om sin Krop, og de Våben, der gav Fanebæreren
Dödsstödet, måtte fölgelig flænge Banneret. Sagnet siger,
1 Gl. Kgl. Saml. N:o "185. 4:to (Kgl. Bibl. Kjöbh.).
2 F. W. Ekström, Biddarholmshjrkan, Stockholm 1886 (9:de
OpL). S. 26.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
