Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ATS 9: 3 NOGLE OPLYSNINGER OM SYENSKE OG DANSKE FANER M. M. 9
danske Faner har Indskrift. Af de svenske bærer derimod
Blodfanen, Fanen med Finlands Våben og Rigsfanen
Bog-staverne J R (Johannes rex); den sidste bærer desuden
Johan den Tredjes Valgsprog: »Deus protector noster*1.
Blodfanerne var röde. Våbenfanerne har rimeligvis
været sorte2.
Henrik Normans Beretning om, at der i sin Tid i
Gustav Vasas Gravkapel hang 24 Faner med svenske
Våbner, »hvilka hvart och ett beteckna ett furstendöme»,
antyder, at der ved denne Konges Jordefærd har været
1 Antiqvarisk Tidskrift för Sverige, 7 nr 1, S. 58 o. fi.
2 Ved det danske Hof anvendte man sorte Sörgefaner til
hen-imod Midten af det 18:de Århundrede.
I Kongelige Ordre af 8 Septbr 1700 og 18 Octbr 1730 omtales
sorte Sörgeflag med hvide Kors, som vajede på Kronborg, Nyholm,
Sö-Batterierne og Kjöbenhavns Red. (Garde, Den danske og norske
Sömagt II B. S. 68, III B. S. 173.) Ved Flag-Eeglementet af 15
Maj 1743 blev det befälet, at Danebrog ikke oftere måtte ombyttes
med Sörgeflag. {Anf. Skr. III B. S. 349.) Dette Règlement
fast-sætter Bestemmelser for Flagning på halv Stang. At denne Skik ikke
tidligere har været indfört, ses af Kobberstik fra Sliitningen af det
17:de og Begyndeisen af det 18:de Århundrede, som gengiver
Sörge-Proeessioner ved Dödsfald i Kongehuset (Mullers Pinakothek XXV B.
Ligtalen över Ulrik Christian Gyldenlöve). Rimeligvis har Skikken sit
Forbillede i »Sætning» af Topsejl (delvis Nedfiring), der er en
Variation af den ældste bekendte Hilse-Måde tilsös, som bestod i Strygning
af Topsejl.
I Frederik den Femtes Tid blev de Faner, som anvendtes ved
Ligtog, udstyrede med lange Sörgeflor. De blev bårne under venstre
Arm, sammenrullede med Spidsen nedad. Fanebæreren lagde höjre
Arm om på Ryggen og fattede Fanen med höjre Hand (Gl. Kgl.
Saml 1867. 4:to).
Der synes at foreligge et Vidnesbyrd om, at også Menigmand
har benyttet Sörgefaner ved Ligtog og på Gravsteder; thi i
Manu-scriptet N:o 717. Fol. i Gl. Kgl. Saml. findes en Tegning fra 1659
af Kjerteminde Kirkegård, hvor en Del af Gravstederne er forsynede
med små Sörgefaner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
