Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Erfaringer at göre. Vi må derför hente vore Oplysninger
på anden Hånd.
Det fremgår af svenske og danske Regnskaber, at
Hestfolkets Faner var finere end Fodfolkets[1].
Rytter-Fanerne var Split-Faner; de var i Regelen af tykt
Silketöj, og de var som oftest bræmmede med Frynser og
udstyrede med forgyldte Bogstaver og Tal[2]. Fodfolkets
Faner var firkantede; de var af tyndere Silketöj og
savnede de ovennævnte Prydelser[3].
En udateret Optegnelse giver fölgende Oplysninger
om Indskrifter og Mærker på sex af Erik den Fjortendes
Rytterfaner: »N:o 1. Indskrift: Spero (!) invidum. Notits:
»Diese fahn ist rot, und darinnen thet Schwedisch und
Herzog Erichs Wappen». N:o 2. Utrum libet. »Diese fahn
ist weis, und steht darinnen ein geharnischter Arm aus
[1] K. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademiens Handlingar,
del. III, S. 270, 305—6. Rentem. Regn. 1562, 63, 64, 65, 66, 67, 68,
69. (Gehejm. Ark. Kjöbh.) Som bekendt var Hestfolkenes Våben långt
kostbarere end Fodfolkenes, og det var derför
Formuesomstændighederne, der særlig var afgjörende, når en Mand skulde vælge den
Våbenart, han vilde †jene i. Derimod blev der dengang endnu ikke lagt
så megen Vægt på Standsforskellen. I det Hele taget var Grænsen
mellem adelige og uadelige langtfra så skarp i det 16:de Århundrede,
som i de to påfölgende. Rige Bönder tjente til Hest (Tegn. A. L.
26 Aug. 1565, Gehejm. Ark. Kjöbh.), og fattige Adelsmænd lod sig
hverve som Fodfolk. Det fremgår endogså af Erik den Fjortendes
Brev af 28 April 1565 (Regist. Rigs. Ark. Stockh.), at de finske
Adelsmænd, som ikke havde Råd til at udruste Heste, fik Befaling
til at tjene til Föds »såsom andra Landsknechter». Som Regel
for-ndsatte man, at de adelige var bedre bevæbnede og mere övede end
de uadelige, og de havde derför forlods Ret til at kæmpe i de forreste
Rækker, hvor Faren var störst. Dette var dog ikke alene en Forret
til at indtage Hæderspladser, thi de Soldater, der stod på de farligste
Poster, havde den höjeste Sold. (I Arentsehe, Kriegs Empter,
Kjöbh. 1578.)
[2] K. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademiens Handlingar,
del. III, S. 290. Rentem. Regn. 1562, 64, 68, 69. (Gehejm. Ark. Kjöbh.)
[3] Anf. Sk. S. 305. Anf. Regn. 1562, 63, 64, 65, 66, 67.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 02:42:57 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/antiqtid/9/0150.html
