Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
18
R. MEJBORG.
ATS 9: 3
desuden flere andre Rigs-Bannere, dels de bekendte
Kors-Bannere, dels stribede Bannere med Våben-Farver.
Disse Bannere er nöje knyttede til Middelalderens
Rigs-Bannere \
I Livrustkammeret i Stockholm hænger et
Konge-Banner (Fig. 1), som hidrörer fra det korte Tidsrum, da
Sigismund regerede i Sverrig. Det er et blåt Silkebanner,,
som er firdelt ved et smalt, forgyldt Kors og har forgyldte
Kanter. Rigsvåbnet er målet midt på Fane-Dugen mellem
1 Om nordiske Bannere fra Middelalderen se: G. L. Baden,
Historiske Åfhandlinger III B. I; J. J. A. Worsaae, Om Danebrog;
E. C. Werlauff, Om Danebrog og Danebrogsordenen; C. Paludan-Muller,.
Sagnet om den himmelfaldne Danebrogsfane {Fra Videnskabens Verden
I. R.). A. D. Jörgensen, Danebroges Oprindelse {dansk Historisk
Tids-skrift IV R. V); E. Löffler, Bidrag til Bedömmelse af
Danebrogs-Sag-nets historiske Værd {dansk Historisk Tidskrift V R. II); Henry
Petersen, Et dansk Flag fra TJyiionstiden i Maria-Kirken i Lubeck
{Arböger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1882)’, Hans Hildebrand,
Heraldiska studier: I. Det svenska riksvapnet {Antiqvarisk Tidskrift för
Sverige 7 nr 1). A. D. Jörgensen, Under sög elser vedrör ende Danebroge
og det danske Kongevåben {dansk Historisk Tidsskrift VI R. I); Henry
Petersen, Et Billede af Hellig Knud Hertug i en jydsk Kirke. (Arböger
for nordisk Oldkyndighed og Historie 1882),
De ældste kendte Rigsbannere havde samme Farver og Mærker
som Rigsskjoldene. Fölgelig fremviste det danske tre blå Leoparder i
gul Dug, det ældre svenske en gyldén Love og tre hvide Snedbjælker,
det yngre tre gyldne Kröner i blå Dug. I Anledning af de svenske
og danske Korstog fremstod nye Hoved-Bannere: St. Eriks-Banneret
med rödt Kors i gul Dug og Danebrog med hvidt Kors i röd Dug.
Disse to Bannere var oprindelig et Slags Reliqvier og skulde altså
ikke eftergöres. St. Eriks-Banneret blev stadig betragtet som en
Helligdom, og fölgelig blev det ikke anvendt i profane Krige.
Danebrog kom derimod til at göre Tjeneste som Rigsbanner. Efter at
Valdemar Atterdag havde optaget Danebrogs-Mærket i sit Våben, var
Danebrog ikke længere udelukkende en Korstogs-Fane, men tillige et
Våben-Banner; fölgelig kunde den mangfoldiggöres og undergå de
Forandringer, som skiftende Tider krævede. At Danebrogsftnen
vir-kelig har undergået samme Förändring som andre Våbenfaner, ses af
Billeder fra Middelalderen. På Erik af Pommerns Majestæts-Segl er
den fremstillet som en almindelig Kors-Fane, på Titelbladet i
Christiern Petersens Udgave af Saxo er den afbildet som en ensfarvet
Fane med et Danebrogs-Skjold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
