Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
MARIE ANTOINETTES FÆNGSELSTID OG DØD
Lafayette havde altid tørstet efter ære og popularitet; men
igrunden elskede han kongen, og han vilde gjerne tjene ham.
Han huskede, hvad han personlig skyldte Ludvig; han hu
skede maaske fremfor alt det blod, som hans fædre havde
udgydt for at forsvare den trone, som nu styrtede sammen.
Benyttende føderations-fes-ten som paaskud havde han og
den gamle marechal Luckner, der fuldtud var vunden for
kongens sag, havt til hensigt at udbede sig tilladelse til at
være tilstede ved samme. Hjulpne af disse to mænd kunde
kongen og hans fami-He have forladt Paris ved høilys dag.
Nationalgarden havde kunnet beskytte deres flugt til Com
piégne; og her vilde femten eskadroner have været opstil
lede for at sikre dem friheden.
Forslaget var bleven forelagt ministrene til drøftelse, og
det var enstemmig bleven godkjendt inden statsraadet.
Tiltrods for sin afsky for at overgive sig til de konstitu
tionelle, paa hvem han lagde ansvaret for sine skrækkelige
forhold, havde Ludvig heller ikke været utilbøielig til at sam
tykke i denne plan. Denne gang havde det været Marie
Antoinette, som modsatte sig samme; hun havde afslaaet at
betro sin skjebne til Lafayette, som hun betragtede som sin
onde genius.
Hun havde seet hans skikkelse reise sig mod hende lig
et spøgelse hver skjebnesvanger time under den store revo
lution : Det var ham, som havde ført hende som’fange til
Paris den sjete oktober 1789. Han havde været hendes fange
vogter i Tuilerierne. Synet af ham havde fyldt hende med
rædsel hin mindeværdige nat, da hun flygtede ud af slottet
og forvildede sig paa Caroussel-pladsen. Det var hans ad
jutant, som var kommen efter kongefamilien i Varennes.
Lafayette havde været tilstede ved den ydmygende tilbage
komst; hans blotte navn bragte hende til at skjælve af had
og rædsel.
Forgjeves havde prinsesse Elisabeth bønfaldt:
„Lad os glemme det forbigangne. Lad os kaste os i ar
mene paa den eneste mand, der er istand til at frelse kongen
og os!“
Marie Antoinette kunde ikke udholde den tanke at være
generalens skyldner. Mirabeau havde i sine sidste, fortrolige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
