- Project Runeberg -  Marie Antoinette / Marie Antoinettes Fængselstid og Død /
16

[MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

16 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
Dronningen og prinsesse Elisabeth tog plads paa taburetter.
Prinsesse Lamballe satte sig ved Marie Antoinettes fødder og
omslyngede hendes knæ. Fru og frøken Tourzel, fyrstinden
af Tarente-La Tremouille og dronningens øvrige damer sad
hist og her mellem de bevæbnede mænd.
Henimod klokken tre om morgenen hørte man, at folke
masserne nærmede sig. I sluttede rækker, trækkende kano
ner og krigsforraad med sig, rykkede angriberne frem mod
Caroussel-pladsen.
Et skud faldt i slotsgaarden.
„Ak! Det vil ikke blive det sidste skud,“ sagde Marie
Antoinette.
Kronprinsen var den eneste i slottet, som var gaaet til
sengs; dronningen lod ham vække og klæde paa.
„Mama,“ sagde den stakkels lille, „hvorfor gjør man papa
fortræd? Han er saa god!“
Tanken paa at kjæmpe oplivede Marie Antoinette. Hun
bønfaldt kongen om at vise sig for sine forsvarere, om ved
sin tilstedeværen at opflamme deres mod.
Ludvig gav efter for sin hustrus forestillinger; han gik
ud paa balkonen.
Hans øine var rødrandede, blikket var usikkert og mat.
Om hans mund laa et velvilligt, men yderst intetsigende
smil. Istedetfor at vise sig i uniform traadte han frem i en
violet livkjole og med parykken siddende skjevt paa hovedet.
Leveraab modtog ham; de skyldtes deltagelse, men ikke
tillid til hans person.
Han forlod balkonen for at gaa gjennem værelserne. Dron
ningen, hans søster, børnene og prinsessen af Lamballe fulgte
ham. Ludvig fremstammede fra tid ti! anden nogle ord, der
neppe var hørlige for de omstaaende.
Lamartine maler denne scene:
„Marie Antoinette" — siger han „gav sin egtefælles
ord mere eftertryk ved sin holdnings adel, ved sit hoveds.
paa en gang stolte og venlige bevægelse og ved udtryk
ket i sit blik. Gjerne havde hun indblæst kongen hele sin
sjæl. Man saa, at hun græd i sit indre, men at modet og
vreden tørrede hendes taarer, naar de trængte frem. Hen
des af nattevaagen slappe og blege ansigt, hvis træk dog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:47:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/antoinette/fangsel/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free