- Project Runeberg -  Marie Antoinette / Marie Antoinettes Fængselstid og Død /
17

[MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

17
MARIE ANTOINETTES FÆNGSELSTID OG DØD
viljen spændte, hendes sjæls uforfærdethed gav udtryk af
begeistring. Hendes øine, som uophørlig talte ved lyn til alle
de øine, der fæstede sig paa hende; hendes blik, som snart
bønfaldt, rørte eller trodsede, eftersom hun mødte kolde, ven
lige eller fiendtlige ansigter; de endnu friske spor af hendes
skjønhed, som begyndte at svinde for hendes aar, ligesom
hendes glade sind for hendes ulykke; erindringen om den
tilbedelse, som hun havde været gjenstand for i de samme
sale, hvor hun nu anraabte om forsvar alt prægede hen
des person med en majestæt af mod, værdighed og kummer!
Det var monarkiets Niobe; det var kongeværdighedens bil
ledstøtte, nedstyrtet fra tronen, men uden at være besudlet
eller nedværdiget ved sit fald.“
Man var ikke sikker paa, at de soldater, som stod uden
for slottet, nærede kongevenlige følelser.
Ludvig vilde ikke udsætte sin familie for en kold, maaske
fiendtlig modtagelse. Da han havde naaet foden af den store
hovedtrappe, opfordrede han sin hustru, de øvrige damer og
børnene til at vende tilbage.
Ganske alene holdt han den sidste revue.
Det var et feilgreb: Det, som hans bløde godmodighed
ingenlunde formaaede, vilde Marie Antoinettes bestemte op
træden, kronprinsens rørende skjønhed muligvis have kunnet
udrette.
Klokken var omtrent seks. Urolig og forlegen gik Ludvig
ud paa gaardspladsen. Adskillige af hans ledsagere havde
undslaaet sig for at følge ham videre; de var vendte om paa
samme tid som dronningen.
Han følte sig trykket og urolig, men tvang sig til at synes
ved godt mod.
Soldaterne omringede ham. Hærens overhoved fandt ikke
et ord at sige til dem, og dog raabte de endnu:
„ Kongen leve!“
Jo længre han fjernede sig fra slottet, desto kjøligere blev
modtagelsen.
Ved den nordre terrasse skreg man:
„Folket leve! Ned med vetoet! Ned med det tykke svin!
Ned med tyrannen!“
Clara Tschudi: Marie Antoinette 111 2

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:47:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/antoinette/fangsel/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free