Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
En adelsmand tog ham paa sine arme. Dronningen hvi
skede ham et par ord i øret, og pludselig blev barnet atter
glad.
„Mama har lovet, at jeg skal faa lov at sove i hendes
værelse, fordi jeg har været snil ligeovertor de stygge
mænd,“ sagde han til adelsmanden.
Et tarveligt aftensmaaltid blev sat frem; men kun børnene
spiste nogle mundfulde.
Udenfor rasede mængden; man forlangte dronningens
hoved.
„Hvad har hun forbrudt mod dem?“ spurgte kongen sørg
modig.
Der var i klosteret fire tomme celler, som alle vendte ud
mod en lang gang, hvis døre blev strengt bevogtede. Kongen
slog sig ned i den næstførste celle, dronningen og hendes
datter i den tredie. Kronprinsen og hans guvernante tog den
fjerde i besiddelse.
Den første celle benyttedes som forværelse; nogle tro
venner vaagede her over den faldne konge og dronning.
Marie Antoinette gik et øieblik ind til sin mand; hun
kunde endnu ikke trøste sig over at have forladt slottet uden
at forsøge modstand.
„Maaske vilde alt være gaaet anderledes, om vi itide hav
de ladet oprørerne angribe,“ sagde hun.
„Ved hvem?“ spurgte kongen ærgerlig.
Dronningen sagde intet mere. Faa minutter efter vendte
hun tilbage til sin celle.
Dørene kunde ikke stænges; tapeterne, som var iturevne
og smudsige, blaffede frem og tilbage, og der fandtes i klo
steret kun straastole og haarde senge.
Nede i gaarden sang og dansede oprørsmændene.
Tunge tanker holdt dronningen vaagen; først da klokken
slog seks om morgenen, kom søvnen og skjenkede hende et
par timers fred.
Hovedstaden vaagnede tidlig. Folket var vildt begeistret;
kongens venner var fortvivlede.
Blodpøle, størknede af sommerheden, dynger af lig, som
var afklædte og lemlæstede, bedækkede Tuileriernes have
og Ludvig den femtendes plads. Menneskeflokke løb rundt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
