- Project Runeberg -  Marie Antoinette / Marie Antoinettes Fængselstid og Død /
31

[MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

31
MARIE ANTOINETTES FÆNGSELSTID OG DØD
uden maal, antastede fredelige forbigaaende, bankede paa
gadedøre, peb og hujede udenfor Feuillant - klosteret. Man
ødelagde statuer, tilsølede alt, hvad der erindrede om konge
vældet, og skjød gjennem trækhullerne paa dem, der holdt
sig skjulte i kjældere. Hele familier vandrede rundt mellem
ligene og søgte sine kjære, som savnedes.
Solen, der lyste over saa mange ruiner, vækkede dron
ningen og blændede hendes øine.
Prinsesse Elisabeth var staaet tidlig op og havde klædt
børnene paa. Kronprinsen tænkte især paa sin lille hund,
som var bleven tilbage i Tuilerierne, og som var bleven
dræbt.
„Der gives større sorger end denne,“ sagde Elisabeth til
ham; „bed Gud om at spare dig for dem!“
Hun førte Karl Ludvig og Marie Thérése til dronningens
seng.
„Stakkels børn,“ sukkede moderen, „hvor det er grusomt
at have lovet eder en saa herlig arvelod og at maatte sige
til eder: alt er forbi med os!“
Kammerfruerne, som var undslupne midt under slottets
ødelæggelse, kom for at se til dronningen. De fandt hende
siddende paa kanten af en feltseng, og de brast i graad. En
kvinde af folket, som havde opsyn med det forladte kloster,
redte hendes haar.
Marie Antoinette strakte armene ud mod sine tjenerinder;
hun vovede næsten ikke at se paa dem. Længe fandt hun
for bevægelse ikke et ord at sige til dem.
„Kommer hid, ulykkelige kvinder!“ udbrød hun endelig;
„ser en kvinde, som er ulykkeligere end I er; thi det er
hende, som er skyld i eders ulykke!“
Kammertjeneren Hue havde frelst sit liv ved at hoppe ud
af et af slottets vinduer og kaste sig i Seinen. Den første
dag havde han holdt sig skjult i byen; men dagen efter ilede
han til Feuillant-klosteret.
Dronningen overøste ham med spørgsmaal om de personer,
som varblevne tilbage i Tuilerierne. Hun havde overbærende
ord for venner, som havde forladt hende, tak og erkjendtlig
hed for dem, som var forblevne tro.
„Hvad der trøster mig,“ sagde hun, „er, at de venner,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:47:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/antoinette/fangsel/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free