Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
MARIE ANTOINETTES FÆNGSELSTID OG DØD
Takket være Clery’s hengivenhed fik damerne dog afog til
nogle efterretninger fra kongen. Et vindu i prinsessse Elisa
beths sovekammer førte ud til en gang, der stod i forbin
delse med kammertjenerens værelse. Clery benyttede øie
blikke, hvor opsynsmændene var optagne af kortspil, til at
fæste tynde traade til dette vindu; han skjulte smaa breve
i uld-filller, som han fæstede til traadene, og som prinsessen
heisede op.
Ludvig havde udtalt ønsket om, at advokaterne Target og
Tronchet skulde overtage hans forsvar.
Target negtede at modtage dette tillidshverv; Tronchet
modtog derimod kongens kaldelse. Og den alderstegne Ma
lesherbes ilede til konventet for at udbede sig den ære at
forsvare den mand, som tidligere havde været hans herre.
Konventet tillod det. Rørt og taknemmelig modtog Ludvig
sin tidligere minister.
Den faldne konge søgte hos sin gamle raadgiver mindre
en forsvarer end en ven, som han kunde skjenke fortrolig
hed, og til hvem han kunde udøse sit livs bekymringer.
Saavel i den ensomme fængselscelle som for retten blev
Malesherbes ved med at vise kongen den dybeste ærbødig
hed.
Det vakte dommernes vrede, at han i deres nærværelse
tiltalte kongen „Sire“ og „ Deres majestæt“.
„Hvad forlener Dem med den dristighed at udtale ord,
som konventet forbyder?“ spurgte en af dem.
„Foragt for eder og foragt for livet,“ svarede Malesherbes.
Ludvigs sjælsro fornegtede sig ikke under den sørgelige
proces. Resigneret ligeoverfor alt, hvad der angik ham per
sonlig, laa han kun under for sin bevægelse, naar han talte
om sin familie. Han græd ved tanken paa sin søster, hvis
hele liv havde været opofrelse og hengivenhed; han græd,
naar han tænkte paa sine børn og paa sin hustru, som var
saa forfulgt og saa miskjendt.
„Jeg maa tale med Dem om en sag, som dybt bekymrer
mit hjerte, om folkets uretfærdighed mod dronningen,“ sagde
han til Malesherbes. „ Dersom franskmændene kjendte hen
des værd, dersom de anede, til hvilken grad af fuldkommen
hed hun har hævet sig i ulykken, vilde de elske hende. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
