- Project Runeberg -  Marie Antoinette / Marie Antoinettes Fængselstid og Død /
55

[MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

55
MARIE ANTOINETTES FÆNGSELSTID OG DØD
være fordømte til at lære denne verdens storhed at kjende,
beder jeg hende endvidere om at opdrage dem til ikke at
betragte den som andet end som et farligt og forgjængeligt
gode, og at vende deres blik mod evighedens eneste varige
og sande hæder!
Jeg beder min søster om vedblivende at skjenke mine
børn sin kjærlighed og at træde dem i moders sted, dersom
den ulykke skulde vederfares dem, at de mistede sin virke
lige moder.
Jeg beder min hustru om at tilgive mig alle de lidelser,
som hun er bleven underkastet for min skyld, samt de sor
ger, som jeg kan have beredt hende i løbet af vort samliv,
ligesom hun paa sin side kan være fuldt forvisset om, at jeg
intet nag bærer til hende, hvis hun skulde mene at have
noget at bebreide sig ligeoverfor mig.
Jeg lægger mine børn meget varmt paa hjerte, hvad de
skylder Gud, hvilket maa gaa fremfor alt andet. Endvidere
lægger jeg dem paa hjerte at forblive enige indbyrdes, at
være lydige mod sin moder og at vise sig taknemmelige mod
hende for al den omsorg og møie, som hun har for deres
skyld. Jeg beder dem om at betragte min søster som en an
den moder. “
Anden juledag stod Ludvig og hans forsvarere for kon
ventets skranke. Mangfoldige gange afbrudt af publikums
mishagsmumlen og af retsmedlemmernes skuldertræk talte
de Séze veltalende og varmt for kongen.
Da han havde endt, hævede Ludvig mild og alvorlig sin
røst.
„Jeg taler maaske til eder for sidste gang,“ sagde han,
„og erklærer, at min samvittighed intet bebreider mig, og
at mine forsvarere kun har sagt eder sandheden.“
Han tilføiede, at han aldrig havde frygtet offentlighedens
prøvelse af hans handlinger og fremhævede, at beskyldnin
gen for at have villet udgyde sine undersaatters blod dybt
bedrøvede hans hjerte.
Klokken henved fem om eftermiddagen vendte han tilbage
til fængselet ligesaa rolig, som han havde forladt det. Inden
han traadte over tærskelen, kastede han et sørgmodigt blik
op mod de vinduer, bag hvilke hans familie sad indestængt;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:47:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/antoinette/fangsel/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free