Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
MARIE ANTOINETTES FÆNGSELSTID OG DØD
chet anser monarken for tilstrækkelig straffet ved alt, hvad
der er mødt ham; han vil, at man skal lade ham løbe. Andre
ønsker, at han skal dømmes til døden, men at man i sidste
øieblik skal frafalde dødsstraffen. Der er grund til at tro, at
det er planen at dømme kongen, men at folket vil benaade
ham samt udsætte en sum penge for ham og hans familie.
Man ved imidlertid ikke, om man agter at holde ham fængslet
fremdeles, eller om man vil give ham frihed til at reise,
hvorhen han vil.“
Begivenhederne skulde ikke retfærdiggjøre saa optimisti
ske formodninger.
Girondisterne ønskede at redde kongens liv; de fastholdt,
at man burde appellere til folket. Som talsmand for denne
anskuelse optraadte Vergniaud med megen kraft. Han lod
spørgsmaalet om kongens skyld eller uskyld staa uafgjort,
men gav i en gribende tale et billede af den elendighed, som
henrettelsen skulde bringe over Europa og over Frankrige.
Men grunde og veltalende ord havde ikke længer betyd
ning i dette land. Den lavere hovedstadsbefolkning truede
konventet med undergang, ifald detvovede at stille sigiveien
for folkets hævnlyster.
Tidlig om morgenen den femtende januar 1793 begyndte
afstemningen under Vergniauds forsæde. Det første spørgs
maal: om kongen havde gjort sig skyldig i forræderi, besva
redes med „ja“ af 683 stemmer. Henvendelsen til folket
forkastedes derefter med 424 mod 283 stemmer.
Den sekstende januar skred man til afstemning med hen
syn til straffen. Voteringen begyndte klokken 7 1/ a om afte
nen og varede til næste morgen brød frem.
Salen var kun sparsomt oplyst. Tribunerne var overfyldte
af tilskuere. Man 10, man passiarede, man gjorde bemerk
ninger om de deputerede, deres meninger og deres sandsyn
lige stemmegiven.
Elegant klædte kvinder skrællede rolig appelsiner og spiste
dem med velbehag. Glædespiger drak limonade og spiste is,
spillede kort og indgik veddemaal om kongens liv eller død.
Skarer fra galerierne fordrede med hæse og ivrige røster
hans henrettelse; de truede og haanede enhver, der vovede
at tale om benaadning, og klappede bifald til deputerede, om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
