Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARIE ANTOINETTES FÆNGSELSTID OG DØD
61
al denne jammer og kval, stod fire vogtere med hattene paa
hovedet bag gitterdøren og stirrede ind paa dem.
Kongen trykkede sin datter til sit hjerte, velsignede hende
og bedækkede hende med kys.
Han mumlede ind i dronningens øre endnu et smertefuldt
og ømt farvel. Han undskyldte sine fiender, fortalte om rets
forhandlingen og opmuntrede dem alle til mod.
Pinlig kjæmpede han for at bevare sin fatning. Marie Thé
rése besvimede ved afskeden.
Marie Antoinette vilde tilbringe natten hos sin egtefælle.
Den ulykkelige fyrste afslog det; han trængte til ro for at
forberede sig til døden. Hun bad om idetmindste at faa se
ham et øieblik næste morgen. Ludvig samtykkede. Men da
hans kjære havde forladt ham, bad han sine vogtere om ikke
at føre dem til ham mere; afskeden med hans familie for
aarsagede ham for megen smerte.
Idet de kongelige passerede forværelset, kastede dronnin
gen et blik paa mændene, som stod der.
„I er skurke allesammen!“ raabte hun heftig til dem.
Efter at de atter var komne op i sine egne værelser, hørte
man gjennem de lukkede døre fremdeles deres jammer.
„Min søn,“ sagde Marie Antoinette til Karl Ludvig, „lov
mig, at du aldrig vil tænke paa at hævne din faders død!“
Dagens sindsbevægelser havde neppe levnet hende styrke
til at klæde sig af. Udmattet kastede hun sig paa sengen.
„Vi hørte,“ fortæller hendes datter, „hvordan hun hele nat
ten rystede af kulde og sorg.“
Tidlig den følgende morgen traadte en opsynsmand ind
til damerne. Dronningen troede, at han kom for at hente
hende til det aftalte, sidste møde.
Haabet var forgjeves; han kom for at hente en bønnebog
til kongen.
Marie Antoinette haabede endnu; med hjerteskjærende
angst lyttede hun efter hver støi paa trappen.
Det var unyttig venten.
Ludvig havde lagt sig til sengs og sovet nogle timer. Han
stod op klokken fem og klædte sig paa. Saa hørte han mes
sen og modtog det hellige sakramente af abbed Edgeworths
haand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
