Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
MARIE ANTOINETTES FÆNGSELSTID OG DØD
skulde udbetales dem, naar fangerne var bragte i sikkerhed
paa fremmed jord.
Breteuil bad den engelske statsmand Pitt om at være ham
behjælpelig med at forskaffe de seks millioner; men eng
lænderen gjorde vanskeligheder, og sagen blev til intet.
Havde dronningen paa faa undtagelser nær kun
lunkne venner udenfor Frankrige, saa havde hun til gjen
gæld varme, skjønt hemmelige tilhængere i Paris.
Blandt hovedstadens befolkning kunde man fremdeles
møde kongeligsindede; de streifede rundt Temple-taarnet,
øpfyldte af ønsket om at hjælpe fangerne.
Skjønt Marie Antoinette i sit fængsel var omgiven ude
lukkende af mænd, som man havde bibragt en saare ufor
delagtig mening om hendes karakter, blev nogle af dem saa
rørte over hendes milde resignation og værdighed i smerten,
at et par Toulan og Lepitre vilde anvende sin indfly
delse for at redde hendes liv.
Under en maske af haardhed bragte Lepitre hende under
retning om enkelthederne ved Ludvig den sekstendes død,
som hun ønskede at kjende. Mindet om kongen blev ogsaa
det første baand mellem hende og Toulan.
Toulan var en oprigtig og begeistret republikaner; men
han troede sig ikke forpligtet til grusomhed. Den første tid
af sit ophold i taarnet havde han staaet ligegyldig ligeover
for de forfølgelser, som Marie Antoinette maatte lide, og som
man sagde til ham, at hun havde fortjent. Men efterhaanden,
som han havde anledning til at iagttage hendes daglige liv,
blev han opfyldt af medlidenhed med hende.
Hans barske væsen, som stod i samklang med hans rygte
som ivrig republikaner, hans støiende munterhed og raa tale
fjernede hos udenforstaaende enhver anelse om, at han kunde
ønske at hjælpe de fangne.
Dronningen seiv lod sig ikke vildlede af hans optræden;
hun læste i hans blik, at han var en ven. Med en blanding
af barskhed, list og koldblodighed viste han hende sine fø
lelser, som længe ingen andre forstod.
Han betroede hende sin iver for at frelse hende og hen
des familie.
Marie Antoinette opfordrede ham til at sætte sig i forbin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
