Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
MARIE ANTOINETTES FÆNGSELSTID OG DØD
tiden havde han sine to børn med sig; de var omtrent af
samme alder og af samme størrelse som Karl Ludvig og
Marie Thérése.
Klokken syv blev vagten afløst; den nye afdeling soldater
kunde umulig vide, om Jacques og hans medhjælpere havde
været der eller ikke.
Det blev bestemt, at en afToulans venner ved navn Ri
card skulde forklæde sig som lampepudser; forsynet med et
indtrædelseskort skulde han vise sig ved gitteret for at fuld
føre det arbeide, som efter sigende var paabegyndt
af hans børn. Toulan vilde give ham en tilrettevisning paa
grund af hans upunktlighed. Saasnart hans arbeide var endt,
skulde den lille prins og prinsesse gaa ud af fængselet ved
hans haand, forklædte som lampepudserens børn.
Toulan vilde skaffe klæder til børnene; han paatog sig
ligeledes at dysse Tison og hans hustru isøvn ved hjælp af
tobak, der var blandet med bedøvende midler. Jarjayes skul
de vente de flygtende med tre smaa kjøretøier. Dronningen,
hendes søn og Jarjayes skulde sætte sig op i det første. Den
anden vogn var bestemt for prinsesse Elisabeth og Toulan.
Den tredie skulde benyttes af Ricard, som havde faaet det
hverv at kjøre prinsesse Marie Thérése; i erindring om den
mislykkede flugt to aar før, fastholdt dronningen nu paa det
bestemteste, at man skulde kjøre i forskjellige vogne. Aftens
maden blev først bragt op til fangerne mellem klokken syv
og otte; man mente at have tid til at fjerne sig fra Paris og
til at slaa ind paa veien til Normandiet, før flugten blev op-
daget.
Planens udførelse blev bestemt til den ottende marts; de
forsigtighedsregler, som man havde taget, syntes at love et
heldigt udfald.
Den afsky, som kongemordet havde vakt, havde imidler
tid forvandlet Østerriges og Preussens krig mod Frankrige
til en almindelig europæisk krig mod riget. Paris’s indvaa
nere, som længe havde været demoraliserede af lediggang,
hungersnød og af den uro, som de politiske begivenheder
fremkaldte, ophidsedes paa dette tidspunkt end mere ved
de nyheder, som indtraf fra krigsskuepladsen. Det hed, at
de fiendtlige tropper rykkede fremad, og at franskmændene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
