- Project Runeberg -  Marie Antoinette / Marie Antoinettes Fængselstid og Død /
79

[MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MARIE ANTOINETTES FÆNGSELSTID OG DØD 79
de grunde, som De fremholder, er gyldige. Men jeg vilde
ikke kunne glæde mig over noget uden mine børn; og denne
tanke gjør, at jeg ikke føler beklagelse.“
Taknemmelig erkjendte hun den opofrelse, som Toulan
havde vist; hun fattede en hjertelig godhed for republika
neren med det barske ydre, som havde gjort saa meget for
hendes skyld. Naar hun talte om ham, kaldte hun ham altid:
„Fidéle“. Til Jarjayes skrev hun:
„Jeg vilde være meget glad, hvis De kunde gjøre noget
for Toulan. Han opfører sig altfor godt mod os, til at vi skulde
undlade at anerkjende det.“
Ikke længe efter gav denne hende et nyt bevis paa sin
trofasthed. Han vidste, hvor inderlig hun ønskede at komme
i besiddelse af de gjenstande, som kong Ludvig før sin hen
rettelse havde overleveret til Clery, men som man havde
negtet kammertjeneren tilladelse til at give Marie Antoinette,
og som nu laa under laas og lukke i de dodsdømtes sal.
Endnu mistænkte ingen Toulan for at være dronningens
tilhænger; han kunde med lethed skaffe sig adgang til det
omtalte rum. Det lykkedes hans snedighed at komme i be
siddelse af erindringerne om kongen.
Dronningen hulkede af glæde og rørelse, da han bragte
hende dem. Men hun frygtede for, at Tison eller hans hustru
kunde faa nys om sagen; hun besluttede derfor at sende
de dyrebare gjenstande til udlandet for at bringe dem i sik
kerhed.
Toulan bar kongens ring, hans segl samt en pakke af
hans haar til Jarjayes, som paatog sig at sørge for, at det
hele kom i greven af Provences eller i greven af Artois’
hænder.
Imidlertid reiste han ikke straks; han nærede endnu et
svagt haab om, at det vilde lykkes ham at frelse sin tidligere
herskerinde.
Forholdene i Paris forværredes dag for dag. Ogsaa Bar
nave, som mere end én gang havde optraadt som mellem
mand mellem folket og kongeparret, blev kastet i fængsel.
Jarjayes begyndte at tænke, at heller ikke han længer
turde vente at beholde sin frihed. Han frygtede for at blive
indkaldt som vidne mod Barnave; og han var overbevist om,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:47:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/antoinette/fangsel/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free